0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I kanons vold

Ny antologi giver glimrende indblik i vores kulturs første kanondannelse: Bibelen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Udgivelsen af antologien 'Kanon. Bibelens tilblivelse og normative status' er ikke tænkt som en kommentar til netop fastlagte kulturkanon.

Ikke desto mindre kan den med fordel læses som et perspektivrigt og seriøst bidrag til forståelsen af kanondebatten; både den, der angik Bibelen og den, der angår danskheden.¨

Anledningen for udgivelsen er, at professor og prodekan ved Det Teologiske Fakultet i København, Mogens Müller, 25. januar fyldte 60 år; hvilket på behørig vis fejres med dette festskrift, hvor atten forskere fra ind- og udland på kryds og tværs diskuterer kanon så det brager.

Vold mod anderledestænkende
Lad mig nævne et par stykker, der også relaterer til den aktuelle debat.

Lektor Henrik Tronier ser i sit bidrag med mistænksomhed på den bibelske kanons tilblivelsesproces - og vel også på kanonbegrebet som sådan.

For Tronier at se, hænger kanonens tilblivelse sammen med en samfundsmæssig eksklusivisme, som han tager kirkefaderen Augustin til indtægt for.

Sondringen mellem kanoniske og ikke-kanoniske tekster modsvares her af en sondring mellem frelste og fortabte, Guds børn og djævelens yngel, dem indenfor og så alle de andre. Kanon er vold mod anderledestænkende.

Magtmiddel
Man kunne indvende, at den bibelske kanon slet ikke er så eksklusivistisk, som Tronier vil gøre den til, men at den faktisk er forholdsvis inklusiv og rummelig - f.eks. er der ikke kun ét, men hele fire evangelier - og derfor har oldkirkens motiver til kanondannelsen formentlig ikke primært været eksklusionen af kættere.

Enhver kanon vil naturligvis være eksklusiv i den forstand, at den udelukker nogle værker og favoriserer andre, men her bør man vel besinde sig på graden af eksklusivitet, og den er efter mit skøn ikke alarmerende i den bibelske kanons tilfælde.

Kritikken af kanonfænomenet bliver særdeles barsk i Lone Fatums bidrag. Tonen slås an med følgende polemiske udfald, hvor 'kanon' beskrives som et ord, der »ifølge sin brugsværdi nu har vist sig helt entydigt at være betegnelse for kamp og krigerisk magtanvendelse«.

I urkristendommen fungerede kanon naturligvis også som magtmiddel, men ifølge Fatum kammer det helt over i den aktuelle kanonfastlæggelse, hvor en »magtbevidst kulturminister« som led i den nationalistiske kulturkamp på bedste smagsdommervis forsøger at afgøre, hvad der gælder som 'normativ danskhed'.

Harmonisering
Sammenligner man de to kanondannelser med hinanden, bliver det tydeligt, hvorledes der ligger ideologisk konfrontationspolitik til grund for den nyeste.

Den bibelske kanon blev nemlig ikke dannet på baggrund af en ministeriel vedtagelse, men udgjorde en århundredelang proces, hvor forskellige jødiske og kristne tekster blev nyfortolket, omtolket og genskrevet for til sidst at blive samlet i en endda meget kompleks bog, hvor de kanoniske skrifter på afgørende punkter korrigerer eller ligefrem modsiger hinanden.

Harmoniseringen af de Kristus-troende fandt altså sted som en (naturlig?) historisk udvikling med alt, hvad det indebærer af kompleksitet og dynamik, mens 'danskheden' i dag søges etableret gennem ministertiltag lodret fra oven.

Aktuelt bidrag
I forlængelse heraf kan bogens tresårsjubilar meget passende få det sidste ord. Også han giver udtryk for, at den bibelske kanondannelse blev til i og var viderefører af en levende tradition med plads til fornyelse og nyfortolkning:

»Den dynamik, der her kommer til udtryk i både Det Gamle og Det Nye Testamente«, skriver Müller, »er en konstant udfordring til enhver opfattelse af kanon som en i betydningsmæssig henseende statisk størrelse. Den vil tværtimod være en stadig ansporing til at fortsætte fortolkningsprocessen i samspil med nye kontekster«.

En fin pointe i et på én gang interessant historisk og aktuelt bidrag til kanondebatten.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce