I efteråret 1981 tog Allan Olsen toget hjem til Frederikshavn. Det samme tog, han havde taget til Aarhus for at bo, leve og måske få seriøs gang i sin musik, i hvert fald som værtshusmusikant. Nu skulle han spille sin første rigtige koncert i hjembyen– i et gammelt pakhus, som den lokale kunstner Erik Skjoldborgs brugte som atelier.
Da Allan Olsen hen mod slutningen af sit første sæt spillede sangen ’Kendt land’, kom han, i enden af en lang række associationer, til at spekulere på, om hans far, landposten, mon af sin hustru var blevet tvunget til at lade sine elskede træsko blive derhjemme og i stedet sad, stiv og anspændt, nede i salen i de brune sko, han ellers kun brugte til konfirmationer og begravelser. Så gik Olsen i stå, huskede ikke det første ord i den næste linje, kørte rundt på sit stolesæde, tæt på besvimelsen.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























