Jeg er fuld i gang med at glide interesseret og koncentreret gennem siderne i komiker og forfatter Sanne Søndergaards bog ’F-ordet’, da jeg pludselig opdager, at der kvækker en slags automat-syrlig modvilje i mig. En tanke om, at det ikke skal være så nemt. En stejlen over allerede at have hengivet mig så blødt og føjeligt til den niveauløshed, der findes i Sanne Søndergaards behandling af feminisme – og med feminismen også behandlingen af hele den enorme politisk-historisk-kulturelle-psykologiske Pandoras æske, der åbnes op for, når vi taler om (og ikke mindst lever med) ulighed mellem kønnene.

Kan man virkelig skrive om historisk sexisme, kvindehad på nettet, naturvidenskab, menstruation, ligeløn, slutshaming, blå- og rødstrømper, biologi, økonomi, børneopdragelse, patriarkatet, klitoris og personlige anekdoter i sådan en stor fandenivoldsk pærevælling? Den lysende metallisk-pink bog mellem mine hænder skriger ja og har en udfordrende punchline i baghånden: Så kom, prøv bare at dømme mig på omslaget. Så skal du se, at du underbygger min hovedpointe.