Det bliver aldrig kedeligt at læse om Tove Ditlevsen (1917-1976).
Om den blanding af ensomhed og alt for voldsomme nærhed, der herskede i barndomshjemmet i Hedebygade. Om børnenes angst for lokkere, der for Tove Ditlevsens vedkommende en skønne dag slog om i trangen til at kaste sig hovedkulds ud i livet. Det er både begejstrende og lidt betuttende at læse om Ditlevsens drift mod berømmelsen, om viljen til at blive digter, der var så stærk, at den drev hende til at gifte sig med den tredive år ældre redaktør for Vild Hvede, Viggo F. Møller.
