’Ditlevsen – en biografi’ er et lødigt, gennemarbejdet, men også lidt forudsigeligt portræt af forfatteren Tove Ditlevsen. Jens Andersen fremhæver Ditlevsens vovemod, men vover ikke selv at gå nye veje.

Tove Ditlevsen bliver aldrig kedelig, men …

Tove Ditlevsen ses her i 'Barndommens gade' på Vesterbro i København. Billedet er fra 1967.    Foto: Knud Jacobsen
Tove Ditlevsen ses her i 'Barndommens gade' på Vesterbro i København. Billedet er fra 1967. Foto: Knud Jacobsen
Lyt til artiklen

Det bliver aldrig kedeligt at læse om Tove Ditlevsen (1917-1976).

Om den blanding af ensomhed og alt for voldsomme nærhed, der herskede i barndomshjemmet i Hedebygade. Om børnenes angst for lokkere, der for Tove Ditlevsens vedkommende en skønne dag slog om i trangen til at kaste sig hovedkulds ud i livet. Det er både begejstrende og lidt betuttende at læse om Ditlevsens drift mod berømmelsen, om viljen til at blive digter, der var så stærk, at den drev hende til at gifte sig med den tredive år ældre redaktør for Vild Hvede, Viggo F. Møller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her