Helene Tursten er så afgjort en af de tunge kvinder i svensk krimilitteratur. Mens mange andre kolleger skrev krimier om hurtige, yngre og ofte småautistiske kvinder, som levede helt enormt med og uden karlfolk, lancerede hun strisseren Irene Huss i Göteborg.
Tæt på midaldrende med sort bælte i kampsport, godt gift med en fløjlsblød tøffelfar til to genstridige teenagere plus en trevlig og snygg Anna Grue-hund. Irene Huss’ meritter var præget af dette småborgerlige, men solide familieliv i folkehjemmet. Bøgerne blev til en god fjernsynsserie, som solidarisk viste os et realistisk samtalekøkken i Skandinavien.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























