Balzacs portræt af den uskyldsrene provinspige nager mig. Og dog er der i Eugénies opofrelse en gåde, jeg ikke bliver færdig med.

Hans kapitalismekritik er blottet for sentimentalitet

Honoré de Balzac leverer en bidende kritik af pengenes magt i 'Eugénie Grandet'. Foto: 	
Maleri af Louis Boulanger/ Wikimedia Commons
Honoré de Balzac leverer en bidende kritik af pengenes magt i 'Eugénie Grandet'. Foto: Maleri af Louis Boulanger/ Wikimedia Commons
Lyt til artiklen

Du må være enten det ene eller det andet; enten ung eller rig. For du kan ikke være gammel og fattig«, advarer Maggie sin haltende mand, eksfodboldhelten Brick. Selv om det er længe siden, jeg har set ’Kat på et varmt bliktag’ (1955), glemmer jeg nok aldrig Maggies desperation efter Big Daddys penge. Eller indsigten: Er en kvinde ung og smuk, kan hun altid klare sig, men en dag er det grusomt forbi.

Tennessee Williams’ sydstatsdrama står for mig som et hårrejsende værk om pengenes magt og kvindens snævre spillerum i en patriarkalsk samfundsorden. Men over for Honoré de Balzacs ætsende ’Eugénie Grandet’ (1833) er Williams måske slet ikke så skånselsløs. Hos Balzac er Mississippis hede evaporeret til fordel for et fransk provinshus’ stenkulde, men det store spørgsmål er og bliver pengene og kvindens mulige omsættelighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her