Man læser den rebelske, dekadente ’Matilda’ og overrumples af forfatterens enorme mod. For Mary Shelley skrev uhørt uforfærdet om menneskets fortvivlelse, om begær, skam og død.
En pervers hemmelighed pulserer gennem Mary Shelleys ’Matilda’. Jeg gætter den længe før, jeg når til afsløringen. Måske skyldes det – som Cecilie Lind foreslår i efterordet – at jeg allerede er hjemsøgt af dens rædsel?
For ligesom Lind kender jeg incesttabuet fra eventyrenes verden, hvor konger forelsker sig i deres døtre, ligesom jeg kender det fra de græske myter som den om Myrrha, der forfører sin far, og som straf forvandles til et myrtetræ.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
