Hovedpersonen i ’Odd Lyng’ (1924) hedder Odd Lyng, og det er det perfekte navn. Han er sær, ikke mindst i sine egne øjne. For han kan ikke komme overens med sin egen homoseksualitet. Han 25 år ved romanens begyndelsen, på alder med det århundrede, han lever i. I et Norge, der modsat danskerne og vores sædelighedsfejder ikke har haft de samme offentlige samtaler om seksualitet.
Men Lyng er også godt. Det sartsmukke og letparfumerede. For Odd er landskabsmaler, skribent og arbejder på en avisredaktion. Han har brune krøller, kinderne »var røde og varme. Læberne så ud, som om de netop havde suget blod«. Han elsker teater, cafeer og er optaget af Herman Bang, Oscar Wilde og ikke mindst den smukke Carsten Ulve, som han møder i den unavngivne by, han bor i.
