Lyt til artiklen
’Under brostenene – stranden!’ lød et slagord fra studenteroprøret i Paris i foråret 1968. ’Sous les pavés, la plage’. Når norske Johan Harstad har gjort det til titlen på sin mammutroman, er det, fordi den dybt inde i sin forunderlige romankrop handler om vigtigheden af at yde modstand. Troen på, at der findes en anden og bedre verden end den bestående.
Forskellen på 1968 og nu er så, at det ikke længere nytter bare at kaste med brosten. Der skal mere til i vor tids komplekse verden. Man får ikke øje på det revolutionære tema med det samme, men det er der skam. I kernen af romanen ulmer det økokritiske perspektiv. En af hovedpersonerne bliver økoterrorist som voksen.
