Doireann Ní Ghríofas bog er fuld af usædvanlige iagttagelser, der pointerer kvindens særlige og ofte underkendte plads i historien. Men ’Et spøgelse i struben’ har også sine blinde punkter.
Jeg har på fornemmelsen, at denne bog er skrevet til mig. Men så kan jeg alligevel ikke snuppe den
Doireann Ní Ghríofas bog er fuld af usædvanlige iagttagelser, der pointerer kvindens særlige og ofte underkendte plads i historien. Men ’Et spøgelse i struben’ har også sine blinde punkter.
Jeg har på fornemmelsen, at denne bog er skrevet til mig. Men så kan jeg alligevel ikke snuppe den
Irske Doireann Ní Ghríofa skriver interessant og originalt om oversætterarbejdet. Men hendes beskrivelser af livet som småbørnsmor svømmer over af selvopofrelse. Foto: Brid O'Donovan
Lyt til artiklen
Henter...
Midt i amning, indkøb og rengøring opsluges en småbørnsmor af digteren og adelsdamen Eibhlín Dubh Ní Chonaills skæbne.
Eibhlín Dubh, der efter sin mand, oprøreren Art Ó Laoghaires alt for tidlige død, digtede Irlands måske mest berømte sørgekvad, ’Caoineadh Airt Uí Laoghaire’, er for længst borte. Ikke desto mindre finder vores fortæller en sammensvoren i Eibhlín Dubh, der for hundreder af år siden betrådte de landskaber i Cork, hvor hun nu kører sine børn i skole.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
