Det er mærkeligt, og alligevel sært passende, at jeg færdiggjorde Peder Frederik Jensens nye bog, ’Pigen og verden’, samme weekend, som stormen Amy ramte Danmark, når nu jeg læste ’Rans vilje’ færdig, da stormen Otto hærgede hele landet for to år siden. Førstnævnte er en selvstændig fortsættelse af sidstnævnte og cirka lige så god, hvilket vil sige meget, meget god.
Hovedpersonen er det 12-årige hittebarn Hæminglæva, som sømanden Roar i ’Rans vilje’ tog til sig som sin egen, da hun pludselig dukkede op fra havet en dag. Nu, i ’Pigen og verden’, bor hun imidlertid ikke længere hos Roar, men hos Ingmar, også kaldet bornholmeren, og Inger, der har overtaget sømandens hus helt derude ved mundingen af Rødby Fjord. Året er 1882, det vil sige ti år senere, ti år efter stormfloden i 1872.
