De taler virkelig meget i den her norske roman. Side op og side ned. Den ene dialog efter den anden. Den ene banalitet efter den anden, som måske så alligevel ikke er helt så banale, som man tror.
Jeg har et yndlingstalested i romanen. Det er scenen, hvor romanens jegfortæller, Thomas, taler med Inger (hun er hundelufter!). Thomas siger nu ikke så meget, han lytter mest:
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























