Ian McEwans sci-fi-roman om en litteraturforskers besættelse af en sonetkrans fra 2014 viser, hvad der sker, når en forfatter, der er rundet af modernismen, forsøger at forestille sig fremtiden.
Det giver mening, at Ian McEwans nye roman hedder ’Hvad vi ved’ – for man har indtrykket af, at dens fortæller – en litteraturforsker, der i 2119 forsøger at komme på sporet af et forsvundet digt fra 2014 – nedfælder alt, hvad han overhovedet ved.
Det skyldes ikke mindst, at kvantecomputere i 2119 har åbnet for alt det, der før var krypteret – et skræmmende scenarie, der tilsyneladende også smitter af på, hvordan mennesket tænker og skriver.
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken Lyd1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
