Hvem havde egentlig set det komme? At en af den tysksprogede litteraturs mest særprægede forfattere, den schweiziske spøgefugl Christian Kracht, skulle gå hen og forsøge at blive noget nær hjertevarm?
Allerede med hans skøre, autofiktive forløber ’Eurotrash’ fra 2021 anede man denne bevægelse: en forfatter, der midt i sin sædvanlige leg med ironi og dekadence lod noget mere skrøbeligt og forsonligt sive frem. Med hans nye roman kulminerer denne udvikling: Den forfatter, der i årtier dyrkede det kølige og det tvetydige, skriver nu næsten, som var han – ja – blevet en vemodig hyggeonkel, der i sidste ende måske bare længes efter en fredeligere verden.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























