»Nu sidder jeg her i depotrummet omgivet af kasser og breve og leder i skraldet efter de sidste rester af en ufortællelig historie«.

Det er hovedpersonen Leon, der sidder i rummet og kan konstatere, at kasserne med hans mors breve og fotografier ved en misforståelse er blevet kørt på forbrændingen. Sådan begynder en uhyre velfortalt, stærkt bevægende og forsigtigt håbefuld roman, hvor intet er enkelt, og alt er kompliceret.

Siri Hustvedt er citeret på bogens omslag: »Den her roman er uimodståelig«.