Under et af de amerikanske bombeangreb i 2003 blev Bagdads Zoo ramt, og en lille flok løver undslap. En begivenhed, som Brian K. Vaughan og Niko Henrichon bruger til at skabe en tegneroman, der i en blanding af fabel og realisme fortæller om den amerikanske invasion og Saddam Husseins fald. Løverne taler indbyrdes som mennesker, men ser uforstående på de ødelæggelser, menneskene spreder omkring sig. De indespærrede dyr som uskyldige ofre for krigen er et potent billede, der er brugt flere gange på film. Især om Sarajevo. I ’Bagdads løver’ får fortællingen flere lag. Traditionen for at se løven som et symbol på den højeste magt er gammel i Mesopotamien og omegn. Det gælder også Saddam Hussein, viser det sig, da løverne nysgerrigt entrer diktatorens forladte palads med den absolut smagløse decor. I kælderen under paladset møder de en gammel løve, der er blevet udsat for tortur i sin fangekælder. Men alt dette kan de zoologiske løver først erfare, da dyrenes kongefamilie efter lang tids tøven begiver sig ud fra ’dyrefængslet’ og dets relative sikkerhed. Det er en farlig frihed, løverne (læs: irakerne) bliver sluppet ud i. Vaughans tekst er en hyldest til den nyvundne frihed, mens Henrichons tegninger nok så meget fokuserer på frihedens pris i form af kaos og ødelæggelse. Holdt i sandgule løvefarver tonet med ildens røde er det et konsekvent værk.
Amerikansk krigsførelse og fabelfortælling Der er også amerikansk krigsførelse og fabelfortælling i ’Revolvermanden’. Det er den første af Stephen Kings syv fortællinger om det mørke tårn, ’The Gunslinger’ fra 1982, der er nu blevet til en tegnet romance. I en fremtid efter en stor krig med nutidens teknologi ligner denne ’Mid-verden’ en slags mytologisk western-landskab, hvor middelalderstil, avanceret skrammel, djævelskab og monstre blander sig med seksløbernes glammen og jagten på olie. Lidt som hvis den gamle fremtidsserie ’Mathai-Dor’ var blevet forsynet med skyder og spore og Sergio Leone splejset sammen med Tolkien. Stephen King står både af navn og gavn fadder til tegneserieprojektet, der er forfattet af Peter David og Robin Furth, tegnet af Jae Lee og farvelagt af Richard Isanove. Det er voldsomt imponerende sat i scene af de visuelle kræfter. Ikke mindst de mange greb fra filmens verden så som krydsklipning fungerer optimalt. Svageste led synes at være Robin Furth, der er specifikt ansvarlig for plottet. Det originale fantasy-univers er meget mystisk, magisk og rædselsvækkende, men man kastes konstant hovedkulds ud i dramatiske situationer uden at få en reel chance for at tage figurerne alvorligt som personer. Roland Deschain og hans med- og modspillere forbliver figurer i et lukket univers. Placeret i de blankt farvelagte tegninger, som ofte ligner plakater beregnet på at forføre og imponere mere end handlingsfremførende beskrivelser. Paradoksalt nok bliver ’Revolvermanden’ med de mange voldsomme begivenheder derfor mere end en smule statisk og diffus som drama. Men føj, hvor er det flot!