Bladtegnere falder i to kategorier. Der er de verbale, der tegner en fortælling, som man kan genfortælle i ord. De har tit brug for store talebobler med vittige pointer. Og så er der de visuelle, som også kan have en spids pointe, men desuden rummer dette mærkeligt mere, der ikke kan siges med ord, fordi det er stregerne, der fører ordet. Mette Dreyer er så godt som altid af den sidste slags.
En fremragende illustrator
Derfor er hun ikke bare en god karikaturtegner, men også en fremragende illustrator. Sådan en må nødig nøjes med at sige det, digteren har fortalt i ord ved siden af.
Det bliver kedelig fordobling. Den poetiske illustrator digter med og mod og skaber spænding. Syn for sagn får man i det bind udvalgte Blicher-fortællinger, som hun har tegnet til for Blicher-Selskabet.
Det fremgår ikke rigtigt, om det er Dreyer eller forordets forfatter, Jens Smærup Sørensen, der har stået for udvalget. Man kan også sige, at de fem sjettedele af udvalget er forestået af den benhårde, anonyme redaktør, der er bedre kendt som læsernes dom. For er det måske ikke 'En Landsbydegns Dagbog', 'Ak! Hvor forandret!', 'Hosekræmmeren', 'Præsten i Vejlbye' og 'De tre Helligaftener', der er Blichers mest slidstærke historier. For at det ikke skal virke alt for selvfølgeligt, har man så tilføjet røverhistorien 'Bettefanden', som selv ikke gode illustrationer kan løfte op i nærheden af de fem. En mand der altid lader sig forme af sine omgivelser Illustratoren sætter tonen og niveauet med sine visualiseringer af Morten Vinge, hvis dagbog fortæller om en mand, der altid lader sig forme af sine omgivelser, altid ser op til eller ned på, aldrig ligeud, og derfor ender »som et skadet træ på heden«. I billede efter billede ser vi Morten sammen med og dog uopretteligt adskilt fra de andre i hans liv.
