Lyt til artiklen
I begyndelsen af Ketil Bjørnstads roman ’Elven’ kæntrer en lystbåd, og hovedpersonen, den unge pianist Aksel, og en veninde af ham redder tre-fire af de ombordværende, men én drukner. Veninden siger bagefter til Aksel, at de to sikkert for deres indre øje vil se båden kæntre igen og igen, og hun spørger ham, om han stadig ser sin mor gå i fossen hver aften, inden han falder i søvn.
Det gør han ikke, siger han, men »de døde lever med os, hvad enten vi vil eller ej«. Og det er hovedmotivet i ‘Elven’: De dødes indvirken og medspillen i de tilbageblevnes liv. Debut som pianist Og der er ganske mange døde i Aksels liv.
