0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Ulykkelige omstændigheder

Selv moderkærlighedens naturlov har smuthuller. Læs Lionel Shrivers gyser af en bekendelsesroman, og der vil ikke længere herske tvivl herom.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er mindst to bøger, mødre i lykkelige omstændigheder bør holde sig fra: Doris Lessings ’Det femte barn’ og Lionel Shrivers ’Vi er nødt til at tale om Kevin’.

Til gengæld burde romanerne være fast pensum for kvinder, der overvejer det hellige moderskab. Ingen uskøn moderfølelse vil siden være dem fremmed.

Mens nobelprisvinderens bog nok har en snert af hybris, men dog ikke tillægger moderen Harriet hele skylden for det femte og ganske anderledes barns uelskelige væsen – den bomstærke og gnomagtige Ben – så er den britisk-amerikanske forfatter Lionel Shriver ude i en omgang dobbelt tabu og dobbelt skyld: Eva føder ikke blot en søn, hun ikke kan elske, hun påtager sig og gennemfører først en graviditet, hun på intet tidspunkt for alvor ønsker.

Et terapeutisk projekt
Hendes ’brøde’ rækker altså tilbage til undfangelsen, ja længere tilbage endnu: til et syndigt singleliv, en blomstrende karriere og siden et behageligt newyorkerliv med Hee-manden Franklin. Som nok skulle være forblevet, hvad det var. ’Straffen’ er en søn, der som 15-årig brager gennem dødvande og følelseskulde i rollen som massemorder.

Ikke sært, at romanen (fra 2003) fik den da rimeligt ukendte forfatter Lionel Shriver frem i rampelyset og ud med sproget: Nej, jeg har ikke selv børn. Og jo, det er tilladt at vælge dem fra, men nej, dette er ikke led i en anti-forældreskabskampagne.

’Vi er nødt til at tale om Kevin’ er en brevroman, stilet til Kevins far, Franklin. Et terapeutisk projekt for Eva, der ser tilbage på alt, hvad der førte frem til den torsdag, hvor gymnastiksalen i Kevins skole blev forvandlet til en henrettelsesplads.

Massemorderens gåde
Er det så den dobbelt svigtende moders skyld – er det Franklins? Er forældre i bund og grund ansvarlige for deres børns handlinger? Spørgsmålene forstørres, ja, karikeres med massemordet som grel anledning, mens Evas anfægtelser og erkendelser, hendes cirklen omkring skammen, dén man heltemodigt påtager sig for måske at dække over en helt anden, jo er ganske universelt tankegods. Og på mange måder forfriskende at følge på så klos hold. For med den tørre humor som følgesvend trækkes læseren gennem et liv, der bygger på andre forældresvigt, andre tragedier og andre skyldsspørgsmål. Lidt af en gyser altså, og som sådan konstrueret med overrumplingseffekter til sidste side.

Shrivers pen er vital, hendes sprogbilleder rigt blomstrende med en hang til ond sarkasme, der af og til bliver lidt klummetræt i betrækket. Men i Sara Kochs imponerende oversættelse snupper man såmænd de par hundrede siders ekstra snakkesalighed med i købet. For hvor tit har man så let og fordomsfri adgang til denne dybt interessante del af massemorderens gåde, den del politiet aldrig løser?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?