0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Michael Cunningham på banen med mystik og romantik

Michael Cunningham bygger et triptykon med kærlighed og poesi som konstanter i New Yorks undergang.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Michael Cunninghams nye roman virker i høj grad som en New York-bog, der er skrevet i skyggen af World Trade Centers sammenstyrtning.

Det er et traumatiseret New York, der skildres i denne bog.

Bogen er konstrueret som et triptykon ligesom hans foregående pulitzerprisvindende og filmatiserede genistreg af en roman, 'Timerne' ('The Hours'). Den bog var bygget op omkring Virginia Woolfs 'Mrs. Dalloway' sat ind i tre forskellige perioder i det tyvende århundrede og kom på den måde blandt andet til at afspejle århundredets skiftende kønsroller.

Spøgelsesfortælling
'Udvalgte dage' låner en stor del af sine temaer fra Walt Whitmans store digtsamling 'Græsstrå'. Eller rettere er Whitman en slags terapi og redningsplanke for den personkonstellation, der gentages og varieres i bogens tre fortællinger, der udspiller sig i New York med 150 års mellemrum. Ikke mindst med hans romantiske og mystiske diktum om, at alt og alle er forbundne.

Vi møder først syersken Catherine i 1800-tallet, der skulle have været gift med Simon. Han blev desværre ædt af en industrimaskine, så nu prøver hans 12-årige vanskabte og mentalt forstyrrede lillebror Lucas i stedet lykken hos hende ved hjælp af Whitman, som han kan udenad. Det er en rørende og mesterligt fortalt historie.

Drengens kærlighedsønske kan aldrig blive forløst, og derfor er han en tragisk figur, men med Whitmans senromantiske poesi bliver hans verden til en spøgelsesfortælling, hvor forestillingen om ånden i maskinerne får en symbolsk og til sidst konkret betydning for deres skæbne.

Det postapokalyptiske USA
I bogens anden fortælling er vi i nutidens New York; Cat er en sort psykolog ansat som telefondame hos politiet til at skelne mellem ufarlige tosser og virkelige truende terrorister. Simon er her en perifer hvid elsker, og den vanskabte yngling er en farlig terrorist. Denne thrillerhistorie klarer sin genres væsentligste krav, spænding, men er filosofisk og følelsesmæssigt romanens svageste fortælling.

Den sidste fortælling er en Philip K. Dick-lignende fremtidsfortælling om det kunstige menneske Simon, der udvikler følelser og forelsker sig i den reptilagtige intelligente skabning Catareen, der lever i eksil fra sin hjemplanet.

I det postapokalyptiske USA, hvor New York er blevet omdannet til frilandsmuseum og temapark, er de begge en slags andenrangs væsener med hjertet på rette plads. Begge er de frihedskæmpere, og efterhånden får Simon følelser, der næsten passer til de ord, hans indbyggede poesichip får hans mund til at sige.

Romantik og poesi består
Den vanskabte dreng Luke er blot et perifert vedhæng til den sidste fortælling og en skål, der gives som gave og har en væsentlig betydning i den første historie og går igen i de to næste, blot for at opfylde bogens generative logik og give litteraturstuderende noget at tænke over.

Det virker, som om den spænding og nødvendighed mellem fortællingerne, der var i 'Timerne', er delvist forsvundet mellem de ferme stiløvelser i 'Udvalgte dage'. Medmindre man synes, at hovedpersoners skift mellem køn, race og arter er alt rigeligt til at udfylde læsebegæret.

»Tror du, store byer bliver stående«, spørger en kvinde, der kalder sig Walt Whitman i bogens anden fortælling. Nej, svarer Cunninghams læseværdige bog, men den romantiske tro på kærligheden og poesiens kraft vil bestå uanset.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu