I svømmeren

Lyt til artiklen

Hvor er livet dog nemt! Far går på arbejde, og mor og Minna gasser sig i den store seng. De har masser af tid, inden de skal i svømmeren. Titlen på Lea Leténs debut er også ligefrem. Den hedder 'Mor og Minna i svømmehallen', og hun har lavet det hele selv. Det er sådanne renvaskede hverdagshistorier, vi plejer at importere fra Sverige. Hvorfor så rynket? Mor er tårnhøj og ligner en pære. Minna har energiske krøller. De forskellige temperamenter støder sammen i bassinet. Mor daser, og Minna maser. I virkeligheden er mor ikke nogen stor svømmer, men da hun får svømmevingerne på, så går det. Der er et fint spil imellem de to kvinder. Det er også sådan en tur, der giver stof til tanker. Hvorfor er de gamle så rynkede? Og i modsætning til børnehaven, hvor der altid er travlt, får Minna hurtigt svar på sit spørgsmål. Det er, fordi de gamle har været så mange gange i svømmehallen! Moderne og gammelklog Lea Letén tegner så enkelt, som det kan gøres. Alt er set lige forfra i en kraftig ramme og uden brug af skæve vinkler, hop eller store ansigter. Farverne er klare som klorvand, og figurerne er kun lidt fortegnede. Det skaber en stemning af lethed, som følger med ud af omklædningsrummet. Udflugten slutter ved pølsevognen. Kan det være bedre? Det er en billedbog, som er moderne og gammelklog på samme tid. Den viser også, at man ikke altid behøver at anstrenge sig så voldsomt for at finde på. Historien ligger jo lige foran dine (svømme)fødder!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her