Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Tilpasset ungdom

Haruki Murakamis roman om japansk ungdom irriterer og virker forældet.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Haruki Murakami (født 1949) er japaner og bor nu i Tokyo, men har boet en årrække i Europa og USA - efter sigende fordi hans popularitet efter udgivelsen i 1987 af netop denne roman, 'Norwegian Wood', var for overvældende.

Det er svært at forstå nu, hvor den er kommet på dansk.

Det kan til dels skyldes, at denne læser ikke er målgruppen.

Det er vel også de færreste 50-årige, der i fuldt alvor sætter sig til at læse Herman Hesses 'Steppeulven', som har gjort indtryk på generationer af gymnasieelever.

Sådan forholder det sig måske også med 'Norwegian Wood'.

Det skal således nok passe, at den - dygtigt branded i to bind med hver sin farve - fik Murakamis hard- core fans til at klæde sig i deres foretrukne binds farve ...

Sexisme
Bogens univers er de 17-20-åriges; den alder har både fortælleren og de andre personer, og det er deres eksistentielle - og meget japanske - problemer, læseren gerne skulle involvere sig i.

I mit tilfælde lykkedes det kun delvis i begyndelsen og slet ikke til sidst. Der tog irritationen over.

Det skyldes især den selvgratulerende sexisme, fortælleren udstiller:

Han eftertragtes af samtlige de kvinder - unge som gamle - han møder, og alle udtaler sig om hans fortræffeligheder, selv om han selv indrømmer, at han er meget almindelig.

Hans banale maskuline selvovervurdering, som europæiske og amerikanske forfattere (herunder også Murakamis erklærede forbilleder) trods alt næsten løbende har problematiseret, kunne have været et japansk kulturportræt eller en del af karakteristikken af fortælleren, men forfatteren synes ubevidst at dele den.

Hyppige selvmord
Fortælleren Watanabe er en slags ung mand uden egenskaber, der som en snylter og måske nødvendig tilskuer involverer sig i forskellige følelsesmæssige trekanter.

Først med en begavet ven og dennes tavse, gådefulde kæreste; så, da vennen har begået selvmord, er han knyttet til kæresten, og trekanten suppleres nu med hendes mentor på et psykiatrisk sanatorium.

Ved siden af knytter han venskab med en velhavende, superintelligent kyniker og dennes ydmygede kæreste, som også senere begår selvmord. (De unge kvinder er udelukkende objekter for fortællerens mere eller mindre følsomme og ædle betagelse, og psykisk skrøbelighed og et sygeligt svagt ego er kun en ekstra charme).

Selvmordets hyppige forekomst i 'Norwegian Wood' virker ikke helt så usandsynligt som man kunne tro, for en af romanens (få) styrker er det indblik den giver i det stive japanske familie-, studie- og sexliv og det umådeligt snævre normalitetsbegreb, personerne opererer i.

Men hverken fortælleren eller bogen stiller på noget tidspunkt spørgsmål ved dette normalitetsbegrebs brugbarhed, som man jo ellers gør (og bør) i alderen 17-20; alle er så småborgerlige, at selv deres utilpassethed er tilpasset.

En bjørnetjeneste
Watanabe er absolut ingen Holden Caulfield (fra Salingers 'Forbandede ungdom') med dennes humor, pubertære skarpsyn og originalitet.

Indrømmet: Watanabe skal ikke nødvendigvis være interessant i sig selv: Han er fortælleren, der som 37-årig ser tilbage på sine ungdomsår, og hans indskrænkethed og stedvis himmelråbende sexisme skal selvfølgelig være en afspejling af japanske normer i de tressere, han skildrer.

Så måske er det uretfærdigt at blive så irriteret på ham som skandinavisk kvinde her næsten tyve år efter. Men irritationen kunne jeg ikke overvinde. Og gode bøger kan immervæk holde betydeligt mere end tyve år.

Måske er den stærkt amerikansk inspirerede Murakami (som i år har fået udgivet 'Kafka on the Shore') en original forfatter. I så fald har hans danske forlag gjort ham en bjørnetjeneste ved at udsende 'Norwegian Wood'. Den har ikke tålt tidens tand - i modsætning til den Beatles-sang, den er opkaldt efter.

En så god oversætter fra japansk som Mette Holm synes at være, har fortjent noget bedre at arbejde med.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden