Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Av for satan

Peter Asmussens ny prosalyrik og kortprosa gør ondt som bare pokker - men for pokker, hvor gør det ondt på en blændende god måde.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

På forsiden af 'Hul i mørket', Peter Asmussens ny kortprosabog, vrænger et ansigt fortvivlet eller spændt gennem en tynd, skrøbelig film af gips på en kulsort baggrund.

Det er resterne af en livsmaske, det kunne godt være Asmussens selv, masken er udført af Christian Lemmerz.

Billedet er voldsomt og kongenialt og anlægger en perfekt udtænkt, præcis vej ind i de følgende tekster.

Intimt og hårdt
Der er tale om efterladte breve, eller fragmenter af breve, alle med unavngiven afsender og modtager, og alle forsynet med en kort, forklarende note, der som et øksehug angiver arten af og sammenhængen for den brændende konflikt og krise, der sprænger sig vej i brevet.

Den valgte form giver en nøje udregnet, på samme tid intimt berørende og hård effekt - man svæver først lidt i det tomme rum, aner intet om hvem, hvad og hvor, kender ikke de pågældende; men på samme tid berøres man intenst af de krisebreve, der her affyres.

Mørk humor
Accenten ligger på brud og skisma, der er ofte tale om selvmorderes eller dødsmærkede menneskers sidste ord, og der er lige så ofte (eller udelukkende) tale om ord, der kredser om kærlighedens frygtelige lykke og ubærlige smerte: at blive forladt eller forlade, at hade og dog samtidig elske, at savne og længes, at fortvivles og rase, at fare vild i blindgyder, at undgå forlorenhed, kun for at snuble ind i ny og dunklere forvirring.

Der er ikke megen idyl og Disney over sagerne, når undtages små glimt af mørk humor, som der, hvor »en forfatter«, som helt sikkert er Samuel Beckett, skriver irritabelt om taknemmelighedsgæld til sin kone Suzanne, i øvrigt en henvisning til et lettere bizart og besynderligt ægteskab.

Voldsomt og virkningsfuldt
Jeg blev overrumplet af at læse Asmussen. Overrumplet over, hvor stærkt og kraftigt de her små tekstbiopsier virker.

Et sted angiver 'hul i mørket' at skabe lys på en stjerneløs himmel - jeg synes snarere, Asmussen påfører sin egen gnistrende sorte på en mere matsort baggrund, en slags buldermørke på tusmørke, eller noget i stil med en kvark, et sort hul i universet med en kolossal energi på uhyre lille plads.

Voldsomt, virkningsfuldt og heftigt anbefalelsesværdigt er Asmussens mørke lærred.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden