Gao Xingjian, den eksilkinesiske nobelpristager fra 2000, blev introduceret på dansk med den betydelige roman 'Et ensomt menneskes bibel' i 2003. Nu følger forlaget succesen op med et novellebind - elleve korte fortællinger, der som en slags fællestema har kontrasterne (og forbindelserne) mellem det gamle, traditionelle Kina og det moderne og utraditionelle, jeg havde nær sagt statskapitalistiske, Kina. Skæbnesvangert vendepunkt Novellerne er af svingende kvalitet, men de bedste af dem har den samme ætsende autenticitet som Gaos store roman. Ofte holder Gao sig til det klassiske novellegreb: at fokusere på en enkelt begivenhed, måske endda bare en tilsyneladende ligegyldig episode, der indeholder et skred, en kursændring, et vendepunkt i et menneskes skæbne. Almindeligt og filosofisk Titelnovellen, 'Dengang jeg købte en fiskestang til min bedstefar', er raffineret i sin sammenvævning af tidsplaner og i jegfortællerens nostalgiske afsked med mindet om en bedstefar, der er som taget ud af en meget fjern fortid. 'Et trafikuheld' er en næsten klinisk nøgtern skildring af en dødsulykke i storbytrafikken og omgivelsernes reaktioner på den. 'Om regn, sne og andet' er en aflyttet dialog mellem to unge piger, der på en mærkelig måde løfter sig fra det trivielle til det filosofiske, men stadig almindelige. Desillusioner Min personlige favorit i samlingen er dens længste historie, 'På den anden side af floden', der handler om en jegfortællers besøg hos en mentor og velgører fra gamle dage, en desillusioneret og detroniseret partisekretær, der nu lever som en slags eremit i en uvejsom bjergegn. Gao bruger her det samme greb som i romanen, nemlig at kalde jegfortælleren 'du' i stedet for 'jeg' - og denne anskuelse af jeget på en armslængdes afstand understreger bedre end mange forklaringer, hvordan tiden er gået og tiderne forandret. Dybdeborende realisme Novellen minder om Gaos egne tuschmalerier: en sprød og kølig skønhed med næsten uhørlige, men afgørende, undertoner af uhygge og sorg. Alt det, Vesten så længe har elsket ved kineseriets raffinerede enkelhed, mødes her med den dybdeborende realisme, som de kinesiske forfattere længe, om end knap så længe, har beundret Vestens romaner for. Rige klangrum Susanne Posborg, der også oversatte 'Et ensomt menneskes bibel', har oversat novellerne med sikkert styr på stillagene - men måske med lidt mindre entusiasme. Eller er det novellerne, der i sig selv er spinklere? Ligegyldige er ingen af dem dog, og den, der forstår at lytte, vil finde rige klangrum i dem.