Mange gode historier begynder med drab. Således også denne verdenskendte trilogi om Otoriklanen fra Japan. Drengen Takeo kommer tilbage til sin landsby og finder den hærget. Barsk tone Da soldaterne vil slå ham ihjel, bliver han reddet af en fremmed kriger, der tager ham med. Takeo vil tilbage og lede efter sin familie. »Der er bedre ting at dø for«, siger den fremmede. Og så er tonen ligesom slået an til denne 'eastern'. Sprudlende underholdning Lian Hearn er et pseudonym for australske Gillian Rubenstein, der er en kendt børnebogsforfatter 'nedenunder'. Hvorfor denne gemmeleg? Men det er ikke et mediestunt, siger hun selv. Der er da heller ingen grund til andet end at fægte med åben pande. For de tre bøger om Takeos opvækst og bedrifter i et feudalt, morderisk japansk landskab er sprudlende, god underholdning til de lange sommeraftener. Det japanske islæt kan man godt tage med et gran sushi, for fortællingen følger alle regler for god fantasy og kunne for så vidt foregå i Skive. I bøgerne om Otoriklanen er de medvirkende dog mere høflige end normalt - de tiltales Lady og Sir! - men det er kun på skrømt, for bagefter dræber de alligevel hinanden. Fred gennem krig Intriger og forræderi gennemsyrer Takeos verden. Den er holdt oppe af vold, gidseltagning og tvangsægteskaber. Dertil kommer de klanløse stammer, der mestrer lejemordets kunst. Der er arvestrid, banditters hærgen og dårligt vejr. Der er åndelige kræfter af forskellig art. Magiføringen er ikke høj i Lian Hearns historie, men Takeo og hans ligemænd kan dog nogle tricks. Under banneret 'Fred gennem krig' og med en meget præcis spådom i ryggen rydder han grundigt op i sit område. Spådommen siger, at Takeo skal udkæmpe fem slag - og tabe det sidste. Læserne forlader ham efter de fire. Takeo er godt i vej nu med kone og ro i rigerne. Han kan vente mange år på sit sidste slag. Voldens sprog Romantik er med fra begyndelsen. Og de får hinanden. Det er temmelig triviagtigt, men på den anden side giver det netop krigeren anledning til at fare ud for at redde sin elskede Hirakawa Kaede. Kampe og baghold ruller over siderne. Takeo er efterstræbt af næsten alle andre end sin hest, og han er heller ikke god hele tiden. 'Fred gennem krig' betyder også drab, terror og svigt. Og lige fra det allerførste sværdhug kan man mærke, at forfatteren har gjort op med sig selv, at ærekære, kamplystne spradebasser kun forstår ét sprog. Kun med sværdet kan man navigere i en voldelig, hierarkisk verden, der tilmed er proppet med skjulte forbindelser. Dansk snæverhed Til sidst et hjertesuk! Lian Hearns fortælling om Otoriklanen er redelig fantasy. Det er spændende og medrivende. Bøgerne udkommer i mere end 25 lande og skal også filmatiseres. Det er sådan, (bog)klaveret spiller i disse år på den internationale fantasy-scene. Hjertesukket kommer så af, at Josefine Ottesen fra Svendborg har skrevet en trilogi om 'Krigeren', der i mangt og meget minder om Lian Hearns. Den handler også om vold og ære. De elskende får også hinanden til sidst. Og så er den bedre! Men 'Krigeren' er end ikke solgt til Holland, og den skal ikke filmatiseres.