Den norske strisser Harry Hole har snart drukket det hele op. Kæresten Rakel har han druknet i et hav af amerikansk whisky, og andre og mange flasker er ved at koste ham jobbet som vicekriminalkommissær ved Oslo politi. Her er det sommer og hedebølge og pludselig drypper det af blod ned i en lejlighed, hvor et samspilsramt ægtepar lever et liv uden anden gnist end lidt god mad og gold kærlighed. Et lig findes og så en afhugget finger, så igen et lig, og noget tyder på, at en seriemorder er på færde. Mangfoldige mysterier Hole bliver hentet ind og sat på sagen, men altså også som makker med den Tom Wahler, som han stadigvæk mistænker for at have noget at gøre med mordet på sin tidligere kollega og partner, Ellen Gjelten. Og så rulles rouladen ud og skæres i store kulørte skiver, kapitler, som peger i flere retninger og føder mysterium på mysterium. Fordømt fortid Er der tale som satanister med et marekors som kendetegn, organiseret våbensmugling eller en stor drengs hævn på alle de der landsmænd, som gjorde hans barndom som søn af en tyskertøs til et sandt helvede i efterkrigstiden? Forsømt kærlighed, fordømt fortid eller bare en pervers stodder fra de dybe fjorde og høje fjelde. Kære læser, du er helt alene på løjpen! Blodigt og voldeligt Lad det være klart fra start, at nye læsere ikke rigtig kan begynde her i Jo Nesbøs sidste bind, 'Marekors', om den hårdtdrikkende og hårdtslående Holes meritter i den norske metropol med dens kriminelle mysterier og muligvis korrumperede strømere. Her skal den nye læsere nok lidt længere tilbage til tidligere krimier om Hole i almindelighed, politikorpset i Oslo i særdeleshed. Men alle andre, som har fulgt Nesbøs både originale, senmoderne og dog altmodische politikrimier, hvor alt er muligt, det meste sker, og ret meget er blodigt og voldeligt, vil næppe blive skuffede og hænge på hele vejen i denne lange historie. Nesbø er ligesom svenske Arne Dahl en krimiforfatter som i skrift, stil og plot søger tilbage til genrens rødder fra 1800-tallets flamboyante og labyrintiske føljetonroman og derved gør lidt oprør mod den sociale og psykologiske drejning, en Henning Mankell har leveret med sine alvorlige og engagerede krimier. Realistisk regi Dermed er ikke sagt, at 'Marekors' foregår i et ahistorisk tomrum med platte mennesker blandt skabeloner og kulisser. Tværtimod er Nesbøs romaner lagt ind i et traditionelt realistisk regi med faktuelt politiarbejde, der dog indimellem brydes af noget, vi snildt kunne kalde for norsk magisk realisme. Krimien er meget lang, og nu og da synes jeg, at vi får lidt for meget om Holes alkoholproblemer, og igen, igen at han muligvis kvitter jobbet, bliver stabil taxachauffør og god far for kærestens søn, lille Oleg. Alligevel er romanen spændende hele vejen, og nu kommer sandheden for en dag. Om Tom Wahler enten er et dumt svin eller en sand helt.