0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I Paris er alle ulve grå

Hæsblæsende mursten skrevet på det bedste i den franske tradition.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke langt fra 8 til 10. Og taler vi om arrondissementerne i Paris, er der lidt over en kilometers penge, når turisten bevæger sig fra 8. igennem 9. for at nå frem til 10.

Men på denne lille rute - og det er stadigvæk det, som gør de franskes hovedstad til en fantastisk metropol med baghjul til både London og Berlin - er der en verden og tidsrejse til forskel.

Det er som at bevæge sig fra aftenlandets moderne 2000-tal til morgenlandets middelalder med livegne, lommetyve og ludere.

Modernitetens tabere
I 8. arrondissement ligger den monumentale Triumfbue og luksuslivets Champs-Élysées.

I 10. ligger de gamle grimme banegårde for nord og øst.

Trafikale knudepunkter i det lille Tyrkiet, det arabiske kvarter for modernitetens tabere, tusindvis, muligvis en million, af illegale indvandrere fra Asien, styret af egne regler, ritualer og røverbander.

Bestialske kvindemord
I det første mondæne arrondissement ser den 31-årige Anne Heymes syner, hendes mand og andres ansigter flader ud som på malerier af Edvard Munch og Francis Bacon.

Hun aner, at hun ufrivilligt deltager i et videnskabeligt komplot.

I den anden efterforsker den samspilsramte strømer Paul Nerteaux tre bestialske kvindemord, skamferede slavearbejdere fra den skjulte tøjindustri i kvarteret. Med sig har han den korrupte eksstrømer Schiffer, en satans sadist, men en effektiv sådan og så kender han kvarteret som sin egne håndjern, taler flydende arabisk og tyrkisk med mere. Vist nok meget mere, jeg røber i hvert fald ikke mere.

Fransk røvbaldegryde
Og kære læser, der er selvfølgelig en forbindelse mellem borgerskabets diskrete, men neurotiske charme i den ene del af Paris og så en grotesk og gotisk konspiration strikket af den tyrkiske mafia, de grå ulve, i den anden - sammen med det franske efterretningsvæsen, et landet antiterrorkorps og de hårdkogte urobetjente, som kan meget mere end at synge Marseillaisen 14. juli.

'Ulvenes rige' er en rigtig gang fransk røvbaldegryde, krimikrydret cassoulet med saft og kraft fra Balzac, Sue og Hugo, et bundt strømere fra Simenon plus alt det nye forfærdelige med 11. september og hele den tyrkiske musik efter noder af europæisk paranoia over for den gule fare, muslimske lejemordere og Orientens hemmelige selskaber.

Klassisk gallisk
Jean-Christophe Grangé har gjort det igen, manden, som sammen med sin kvindelige kollega Fred Vargas nu om stunder er Frankrigs bedste krimiforfatter.

Og 'Ulvenes rige' er klassisk i sit galliske design, hans bedste siden 'De blodrøde floder', altså en horribel og hæsblæsende brosten igennem vinduet for al britisk logik. Simpelthen en inciterende og senmoderne thriller. Med et plot, hvor alt nervepirrende omkalfatres fra plus til minus, mens maskerne brutalt falder som blade fra platantræer i en parisisk efterårsstorm.

Kanske en smule for lang og blodig som en nyere belgisk tegneserie noir. Alligevel langt bedre end Dan Brown og 'Da Vinci', langt mere underholdende og velskreven. Men absolut ikke for sarte sjæle med hang til happy ending og heltinder uden frygt og dadel.

PS: Romanen er just blevet filmatiseret i det franske, selvfølgelig med Jean Reno i en stor og skummel rolle.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement