0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Magisk masterclass

Historien om Jonathan Strange og Mr. Norrell kan blive de voksnes svar på Harry Potter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Året er 1806 og det står skralt til med den britiske magi.

I fordums tid myldrede øerne med magikere, anført af den legendariske Raven King, også kendt som John Uskglass, der direkte regerede den nordlige del af landet i 300 år.

Bortført af feer som spæd og oplært i magiens vanskelige kunst erobrede Uskglass som teenager Nordengland og indledte dermed den magiske tidsalder.

Trolddommen gået tabt
Ud over sit jordiske kongerige herskede Uskglass også over et kongerige i fe-verdenen og et rige på 'helvedes bagside', som det hedder sig.

Men ak, siden Uskglass i 1500-tallet forlod England, er det gået stærkt tilbage for trolddommen, så meget faktisk at magi i 1806 er blevet et rent teoretisk studie.

Gentlemen og landadelsmænd overalt i England studerer magi, men ingen kan rent faktisk udøve det.

Eller næsten ingen. En mand har nemlig lært det og påtaget sig opgaven med at genskabe den britiske magis storhed.

Fredsommelig magi
Det er i korte træk det originale oplæg til Susanna Clarkes massive og meget hypede trolddomsroman 'Jonathan Strange and Mr. Norrell'. Rygter vil vide, at den britiske forfatter har brugt ti år og fået et uhørt forskud på en milllion britiske pund for denne debutroman.

Men timingen er også helt i top. Ringenes Herre-trilogien er slut, der er stadig en rum tid til næste dosis Harry Potter, og alverdens trolddomsfans er derfor desperate efter et magisk fix. Hvad Clarke leverer til overmål. Efter knap 800 sider og 185 småtskrevne fodnoter må selv den mest heksekunsthungrende læser være mæt for en tid. Om vedkommende er tilfreds er en anden sag.

'Jonathan Strange and Mr. Norrell' er markant anderledes end andre magi-bøger, meget mere stille og på mange måder tættere på Dickens og Austen end Tolkien og Rowling. For vel er der magi i Clarkes verden, det er hele grundlaget for handlingen, men det meste af tiden er magien af en så fredsommelig art, at nogle vil synes, det hele går lige vel langsomt.

Kampen mod Napoleon
Mr. Norrell hedder nemlig manden, der skal genrejse britisk magi, og forestiller man sig en flamboyant David Copperfield-type eller Gandalf-lookalike, bliver man grumme skuffet.

Clarkes Mr. Norrell er en bogorm, en enspænder, hvis højeste drøm er at gøre magi til »et næsten lige så respektabelt fag som at være præst«. Hans magi er så lidt flashy som overhovedet muligt, så lidt faktisk at det i lang tid er vanskeligt for ham overhovedet at komme på, hvad han skal udføre for at vise folk - og især magthaverne - hvad magi egentligt kan udrette.

Løsningen kommer, da premierministerens unge kone dør, og Mr. Norrell ved at påkalde sig en fe kalder hende til live igen. Det får briternes øjne op for magiens muligheder, og snart får Mr. Norrell travlt med at bistå briterne i kampen mod Napoleon.

Kort efter får Mr. Norrell imidlertid magisk selskab af Jonathan Strange, der modsat Mr. Norrell er et magisk naturtalent og en langt mere sprælsk person. Han bliver Norrells elev, og bogens omdrejningspunkt er det anspændte forhold mellem de to magikere.

Lavt tempo
Hvor Norrell er forsigtig, er Strange vovet. Er Norrell bange for John Uskglass og hans magt, er Strange fascineret, og hvor Norrell er utryg ved feer, tiltrækkes Strange.

Den første tid accepterer Jonathan Strange sin status som elev, men efter at blive sendt ud på egen hånd for at bistå Lord Wellington i kampen mod Frankrig, får Strange smag for sin uafhængighed og den mere ekstravagante og farlige magi.

Samtidigt har Mr. Norrell ved sin påkaldelse af en fe til genoplivningen af premierministerens kone vækket farlige kræfter, og scenen er dermed sat til det første større opgør i den nyere britiske magi.

Hvordan det spiller af, skal selvsagt ikke røbes her, men bortset fra til allersidst - hvor det vitterlig bliver spændende - er det i virkeligheden ikke så afgørende. Uanfægtet af at bogen nærmer sig sin slutning, bliver Clarke ved og ved med at opfinde nye personer, beskrive tidligere tiders magi og gå ud af tangent efter tangent.

Det koster i tempoet og kombineret med Clarkes blide og uhyre afdæmpede fortællerstemme virker det ind i mellem, som om alt er gået i stå. Det kan man beklage, og netop det lave tempo vil givet koste bogen mange læsere.

Underspillet herlig tone
Til gengæld kan Clarke noget med ord. Siderne - ikke mindst fodnoterne - flyder med små underfundige anekdoter, og hele tonen er så underspillet herlig, at undertegnede regelmæssigt måtte overgive sig. Som for eksempel da Lord Wellington spørger Jonathan Strange, om en magiker kan dræbe et menneske med magi? »En magiker kunne måske. Men aldrig en gentleman«, lyder svaret.

Eller senere da fortælleren bemærker, at »for en magiker er der meget lille forskel mellem et spejl og en dør«. Så selv om en hårdere redigering måske ville have været på sin plads, er der noget umiskendelig luksuriøst over at læse en trolddomsbog, der er så lang, at man i meget lang tid slet ikke behøver bekymre sig for slutningen.

Og måske er det i virkeligheden for tidligt at anmelde bogen. Clarke har tydeligvis skabt en verden, hun regner med at komme tilbage til, og indtil da er det umuligt at afgøre, om der er mening med detaljerne og alle personerne, eller om Clarke ganske enkelt ikke kan styre sig.

Ét er dog givet. Med 'Jonathan Strange and Mr. Norrell' har hun støbt fundamentet til, hvad der kan udvikle sig til en stor magisk fortælling.