Det er længe siden, læsehesten har ædt så elendig en hakkelse, som den 'Døden ved Toldboden' af Petra Oelker leverer. Og hvorfor nu det? Jo, for det første, fordi historien, der udspilles i Hamburg i 1765, er uspændende, ulogisk og usandsynlig. Unge damer forklædt som elegante unge herrer - ingen opdager deres særprægede stemmer - går ind og ud af en tung og jordslæbende handling på nøjagtig samme 'sandsynlige' måde som i en middelmådig opera fra 1700-tallet. Falsk reklame For det andet, fordi sproget er klægt og tungt, men hvad der er oversætterens, og hvad der er forfatterens 'skyld', er svært at sige. Blot et eksempel: at anvende 'Eder' i stedet for enten 'Jer' eller 'Dem' giver teksten nærmest et komisk præg, hvor det ikke er meningen, at den skal have det. Bagsidens oplysning om, at der ude i Altona »virker en dygtig ung læge. Hans navn er Struensee« er falsk reklame, idet han ikke indtager nogen som helst væsentlig rolle i denne kiksede, 'historiske kriminalroman', som Goethe-instituttet efter oplysningerne at dømme har spildt oversættelsespenge på. Forlaget oplyser, at 'Døden ved Toldboden' har solgt over 500.000 eksemplarer, men det argument giver læsehesten ikke meget for - det minder for meget om det om de 500.000 fluer, der ... Ja, læseren kender resten.
500.000 fluer
Lyt til artiklen
