Hvad er en suite? Ifølge adskillige ordbøger, jeg har konsulteret, er den mest gængse betydning »sammenhørende hotelværelser«, hvorefter kommer den musikalske definition, som er »en instrumentalkomposition med flere mere eller mindre løst sammenknyttede satser«. Rumligt og tidsligt Der er noget tiltalende ved, at hotelværelserne kommer før instrumentalsatserne, at rummet kommer før musikken - og sådan er det måske også med Janus Kodals femte digtsamling (alle er de kommet med 3-4 års mellemrum) 'Seks suiter'. Ser vi på hver enkelt suites titel, træder det rumlige stærkt frem: 'Habitat', 'picasso & cronhammar' , 'primal emfase', der konfronterer det politiske og utopien, 'stockholmsalkymi' - og så, dog, to tidssuiter: 'asap', amerikansk for »as soon as possible«, og 'testamente', der nok må siges at angive noget med tid. Sindrige bændelorme Men som da også og ikke mindst hviler på en hotelmetafor: de sammenhørende værelsers 'en suite' er billede på livet som transit: Vi træder ind, går gennem et par rum, og så er det ellers ud til højre igen - transit og tableau, og måske endda testamente, hvis vi når det. De seks suiter er forskelligt komponeret. I 'habitat' går de urimede strofer fra 4 til 3 til 2 til 1 linje; i 'picasso & cronhammar' derimod, er der tale om et mere frit mønster, der typisk veksler mellem 5-8 linjer. 'Primal emfase' minder nærmest om syv små langdigte, der er sat sammen som sindrige bændelorme; mens 'stockholmsalkymi' atter skrumper ind og glider mellem 2 og 5-6 linjer; i 'asap' skifter stilen helt: Her får vi 6-7 linjede små prosalignende afsnit. Alle kuperede, afskårne sætningsdele begynder med småt, f.eks. »er der nogen der. ikke bliver tam af. at blive elsket. sig hvem. det jeg er udelukket fra«. Endelig svæver 'testamente' af sted i bittesmå 2-linjers dele, »jorden er umindelig/blæst sammen af skorper«. Pudret leverpostej Svarende til disse formelle variationer, er der markante skift i tone og stemning fra suite til suite. I 'habitat' er scenen forlagt til en øde by i ørkenen, en navnløs person sørger over en afdød, begravet uden for byen - stemningen er elegisk, det 'du' digterstemmen tiltaler, fløjter 'din sang om tid'. 'Picasso & cronhammer' er robust, rå, maskulin og morsom, næsten burlesk - de to kamphaner og venner skal lave en skulptur/installation af en art til kommunen, for 43,7 millioner kr. selvfølgelig 'Primal emfase' er et fascinerende og eftertænksomt rablende digt, der kredser om demokrati og død, går fra Celans 'Dødsfuga' til »motorvejen med cartoonprikket hukommelse«, hvor disse vidunderlige ord pludselig dukker op: »alt ender lykkeligt/og man får pudret sin leverpostej/i en kælder sort som/døende ål i grå voks«! Muntert barokt I Stockholm er digteren forklædt som Strindberg og Bergman, det klinger med bibelske ekkoer: »herrens lod kan ingen kende/hans stilhed når verdens ende«, alt er klart og roligt og dødbringende; »asap« ... mein Gott! En besynderlig og meget bevægende række afkappede, tyste prosadigte om kærlighed og skønhed ('baudelaires lille fejl'), der ruller af sted som små, krappe bølger. Og endelig 'testamente', der blæser hen over en kornmark, hvor de døde bringer et lys: »de ikke har//det lys kan ikke begraves«. Vi er altså kommet i halvfuld cirkel fra ørkenen til kornmarken, fra sangen om tid til det ubegravelige lys, igennem disse vidt forskellige hotelværelser. Bevægende, smukke, foruroligende, muntert barokke, skarptandede og blide digtsuiter er det blevet til. Tjek straks ind på Hotel Kodal, og und Dem selv en tur gennem de seks suiter - jeg garanterer for, at det både er bedre og billigere end en omgang i konditorkagen D'Angleterre på Kgs. Nytorv.