0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cyberurbanitetspoesi

Forfatteren Christian Yde Frostholm har længe haft sin effektive digtbasar på Afsnitp.dk. Nu supplerer han med 'Afrevne ord' netversionen med et mere tyst ordpanorama i bogform.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvabehar? Den skal De nok lige have en gang til.

'Cyber' angår alt, der sker på nettet, 'urbanitet' at vi har at gøre med bydigte, og 'poesi', ja det giver måske næsten sig selv.

'Cyberurbanitetspoesi' kunne således være det klodsede navn for den type elegante, forbihvislende og muterende bydigte og -billeder, Christian Yde Frostholm nu også giver videre i en betryggende gammeldags digtsamling betitlet 'Afrevne ord', parallelt med den ægte, slentrende vare, der kan findes på www.afsnitp.dk.

Ordene i byrummet
Yde Frostholm er en erfaren, men ikke affældig digter og tilmed initiativtager til og bestyrer af førnævnte, fænomenale digtbasar på nettet.

For bedst at sanse hans nye cyberopus kan det stærkt anbefales at gå på nettet.

Hvis grundideen er at mobilisere og forvride den erfaring, vi bymennesker i det daglige har med ord, alle de ord, der svirrer og snurrer, mumler og råber sig vej gennem byrummet, ja så er cyberversionen en god del mere effektiv end den trykte digtsamlings fine, men også tyste og i sammenligning en anelse stillestående ordpanorama.

Hverdagens ordhændelser
Prøv at tænke efter, hvor mange ord og hvor mange brudstykker og smuler af ord og sætninger De hørte og overhørte i går? Og forsøg at udruste denne formentlig betragtelige ordsuppe med alle de billeder og scenarier, alle de situationer, ordene optrådte i.

Cyberudgaven giver som nævnt en meget smuk og finurlig anskueliggørelse i en mere samlet (hvis ikke samplet) form, af, hvordan helheden af alle disse afrevne ord kunne tage sig ud for Deres forestillingsevne.

Der er ikke blot tale om en anskueliggørelse, men også om en undersøgelse, en generindring og en forestilling; en undersøgelse af hverdagens mikroskopiske ordhændelser, og en generindring af alt det, vi som regel glemmer, alt det, der går tabt og frasorteres i dagens hæsblæsende løb, og endelig en forestilling om, hvordan ordene kunne tage sig ud, hvis man nu samlede dem på f.eks. denne her måde.

Højrøstede tanker
Rent grafisk er ordene oftest samlet i småbitte forløb øverst og nederst på hver side, og de kan lyde sådan her (ordlyden er identisk i begge versioner): »»Det var sådan én« siger han og peger på tiggeren på papstykket, »jeg tror faktisk, det var ham dér, vi gav billetten«, eller sådan her: »Tak for komplimenten, jeg tror ikke på den«, eller sådan her: »UVEDKOMMENDE VIL BLIVE ÆDT«.

De nøgent registrerende eller transskriberede sætninger er adskillige gange afløst af underfundige, lapidariske overvejelser eller ræsonnementer, a la: »Tanker så højrøstede, at de må stå skrevet på tøjet«, eller: »T-shirts som ikke findes«, eller: »Den forbifarende indsigt i blindheden. At det ikke længere er et ansigt, man forelsker sig i«.

Halvgenialt
På netversionen popper billeder op, mens ordene gradvist dukker op ud af ingenting, hvorefter man på tre sider af hvert kvadratisk billede kan gå enten op, ned eller til højre, dvs. man kan selv tilnærmelsesvis styre sin poetiske slentren i noget, der minder om et byrum. De afrevne ordfragmenter glider vist også gennem New York og Paris, i hvert fald er den nationalsproglige homogenitet brudt op af enkelte amerikanske og franske brokker.

Alle billeder er taget durk ned i asfalten, sådan som byen ville tage sig ud, hvis man dagen lang gik og stirrede indædt ned for sig. Det er et halvgenialt greb, fordi det dels indfanger den skæbne, alle de afrevne ord får (de falder til jorden og forsvinder: Indtil Yde Frostholm kom), dels er det en konkret iscenesættelse af digtsamlingens position over for verden, den retter netop blikket andetsteds hen eller glor roligt eller stædigt på det, som alle vi fortravlede bymennesker suser forbi, mens vi betragter byen lige ud og frem.

Jeg ville jo nødig sabotere salget af den konkrete, fysiske vare, men det er nødvendigt at anmode Dem, kære læser, om i det mindste parallelt med den ene version at traske ind i Yde Frostholms barokke, fine og præcise cyberurbanitetspoesi.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement