I kunst- og musikhistorien er betegnelsen 'barok' for længst accepteret og nogenlunde veldefineret, men litteraturhistorien har været længere om at etablere en forståelse af, hvad barokdigtning er. En af dem, der har bidraget til den forståelse, er professor emeritus John Pedersen, som for snart tredive år siden skrev disputats om fransk barok. Samme Pedersen står nu bag en antologi af fransk barokpoesi. I et indholdsmættet og fint formidlende forord trækker Pedersen med stort overblik de kulturhistoriske linjer op omkring barokken; og i en sammenligning med maleri, skulptur og arkitektur indkredses de typiske barokke stiltræk, motiver og temaer, hele det livssyn, der kommer til udtryk i den tids kunst. De bidragende barokdigtere præsenteres, og så går det ellers løs med tematisk ordnede digte om troen, kærligheden, døden, naturen og om den reflekterende digter selv. Man finder rundt omkring en række voldsomme, storslåede og overdrevent udpenslede billeder, ganske som i den barokke billedkunst, men der er også billedfattige, begrebsprægede digte af mere ruende art.
Barokversets løvemanke
Lyt til artiklen
