Kan man mon stole på, at en pige, der er modvillig, også er dydig? Ikke nødvendigvis, hvis man skal tro et lærestykke om kvinder fra 1671, hvori det hedder, at den unge kvinde, der allermest afviser brudeseng, er hende, der lettest falder for karlen derhjemme på gården. Det lyder sådan her i den originale tekst: »Og den som allermest forsværger (afviser) brudeseng, / Tør (kan) komme til et fald (synd) med hendes faders dreng«. Vanskeligt? Ikke så vanskeligt, som det ser ud, fordi den tålmodige læser her får et fuldstændig forbilledligt kommentarbind at lægge ved siden af originalen med enkle og præcise oversættelser af svære ord. Jeg har så givet en ekstra hånd med at modernisere retskrivningen. ’Pigernes dyd- og laster-spejl’ hedder digtet, hvor kvindekønnet bliver underholdende sat til vægs. Forfatteren er Jens Steen Sehested, den danske baroks mest ukendte digter, men også den morsomste. Han havde, viser det sig længere fremme, mere vovede ting at sige om kønslivet i andre genrer. Soldat Hvem var Sehested? Med os mennesker er det jo sådan, at hvem moderen er, ved vi som regel, men faderen kan man aldrig være sikker på. På det punkt som på så mange andre forholder det sig omvendt med den hemmelige danske barokdigter.
Hans far var nemlig helt sikkert den adelige Hannibal Sehested, rigsskatmester og en af landets mægtigste mænd på Christian IV’s tid. Den kvinde, han besvangrede, ved vi derimod intet om. Men manden vedstod sit uægteskabelige faderskab, også efter at han blev gift med en anden. Hannibal lyste sin Jens i kuld og køn, sådan at han fik ret til at bære familiens navn og føre dens våbenskjold, dog efter tidens skik kun, hvis han slog en gul streg over det, kaldet ’bastardbjælken’. Jens Steen Sehested turede rundt i det krigeriske Europa som soldat. Vi ved ikke meget om hvorhen, hvor længe eller i hvis sold. Han dukker først rigtigt op til overfladen, da han bliver kvartermester på Fyn og kort efter fyret som offer for freden oven på den skånske krig. Han gifter sig til en gård på Fyn og får i rask følge 11 børn. Hele tiden skriver han digte, både som soldat og oberst emeritus. Ordene flyder Tidens grundtema er omskiftelighed. At lykke og ulykke, de ganger på rad, ser man, hvor man end vender blikket. Sorrig og glæde, de vandrer til hobe og kan afløse hinanden, hvad øjeblik det skal være.
