Nu ruller festivalen 'Images of Asia' hen over København og flere andre byer, og hvis du vil vide mere på sengekanten, udkommer det kinesiske godnateventyr om 'Elefantens pude'. Tegneren kommer fra Sydafrika, forfatteren fra England, og bogen er trykt i Singapore. Det må være forlaget Hjulet fra Danmark, der er på spil igen, og det er det også. Det indlysende problem for forlægger Vagn Plenge er, at de rigtige etniske bøger - hvis de fandtes - ikke sælger. Man må manøvrere mellem folkloren og et internationalt billedsprog. En del af forlagets koncept er at få bøgerne fra (og om) de varme lande udgivet også dér. Det er et problem. Der bliver ikke købt så mange billedbøger i f.eks. Nigeria. I stedet kan man fremme de gode tegnere, der, selv om de er i slægt med vores, bor i fjernere lande. Selv om Sydafrikas store tegner Niki Daly er hvid som sne, er han alligevel en uovertruffen beskriver af landets natur og flertallet af befolkningen. Han har dansen i sin pen. Niki Dalys kone tegner også. I Jude Dalys billedbøger er der ingen dans, men eftertænksomme opstillinger i et dybt originalt billedsprog. Farvelægningen er intens og synsvinklen skarp. Der kan siges meget godt om 'Elefantens pude'. Historien er køn og giver gode drømme. Det handler om at få den afdøde konges personlige elefant til at opgive sin sorg og få sovet lidt. Elefanten får sig en ven, som får sig en elefant. Sådan et dyr er ikke til at slippe af med, når det én gang har valgt. Jude Daly veksler mellem pastel og den store, tunge dyrekrop i sit røde dækken med den kongelige, blå drage på. Hun skaber originale asiatiske billeder at drømme videre på. De fleste af Jude og Niki Dalys bøger er i øvrigt udkommet på dansk.