Nu varer det ikke så længe, inden de allierede styrker i den store koalition går i land i Australien og befrier landet for ... ja, for hvem? Her er nemlig sjette bind (af syv) i australieren John Marsdens nervepirrende serie om en flok unge, der er taget til bushen for at gøre modstand. De har fundet det perfekte skjulested. Det er pigen Ellie, der er fortælleren. Hun krydrer de dramatiske hændelser med erindringer fra barndommen på farmen, med hønsehus og en flyvende kvie. Og hun tænker meget over gruppens sammenhold og modsætninger. Hun er selv lidt kæreste med én af dem. Der er godt med Robinson og lidt fra 'Fluernes herre' i serien, hvor dette næstsidste bind med et lån fra 'Junglebogen' hedder 'Natten er jagttid'. Ret tidligt bliver man ligeglad med, hvor erobrerne kommer fra. De skal nok få deres bekomst! Det spændende er at følge de hastige raids ind til byen og rundt på gårdene. Der er mindst tre store kamp- og flugtscener i bogen, det kunne blive en flot film, men hundedyr. I øjeblikket er ungerne i radiokontakt med deres mand i New Zealand, der antyder, at noget vil ske. Jeg glæder mig i hvert fald voldsomt til at læse, hvordan John Marsden vil rode sig ud af hele denne historie. De må godt skynde sig lidt på CDR-forlaget. Ellies gruppe bliver tilført nye kræfter. De samler en flok gadebørn op, der nærmest er ukuelige. Men de tæmmer dem med en juleaften i gemmestedet og skiftende grader af godhed. Som personskildrer er John Marsden ikke i superligaen, men han elsker, når det siger bang, og han er helt tændt på sin egen historie. Der er også meget god bushlærdom indflettet i bogen. Pas på båndslangerne! 'Natten er jagttid' er heller ikke så højstemt over begrebet modstandsvilje, som de forrige bind var. Nu lader Marsden sin Ellie sige: »Krigen er et helvede«. Den har varet flere år allerede.