Det går over stok og spidse sten i nordmanden Thorvald Steens historiske roman 'Konstantinopel'. Bogen former sig som den dramatiske og oprivende beretning om den unge kong Sigurd Jorsalfars mislykkede korstog mod Jerusalem i 1108, hvor han skal hente en splint fra Jesu kors, og giver os en buldrende fremstilling af mødet mellem Østen og Vesten i Konstantinopel. Datidens politiske landskab emmer af rævekager og intriger i holmgang mellem de hedenske skikke og den fremstormende kristendom, og Steen skildrer træske Loker og raske Thor-typer med fermt håndelag. Den historiske romans genre er lidt usædvanligt udført, i og med der er indlagt selvbevidste henvisninger til f.eks. Borges forkærlighed for Eddaen. Der sker med andre ord en kuriøs, men ikke kun uheldig sammenblanding af sen, postmoderne ironi, samt magisk realisme, og så den tilstræbt autentiske gengivelse af vikingetidens mange og dunkle rørelser. Bogen er dog en anelse for lang i spyttet for denne anmelders smag, hvis hu generelt ikke står til de historiske romaners som oftest forbavsende langtrukne skildringer. Måske Steens næste eksperiment skulle bestå i at skrive en historisk roman på 77 sider?
Bragesnak og bråvallaslag
Lyt til artiklen
