0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Drømmen om en anden akt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

To af USA's største litterære priser går i år til tykke, socialkritiske romaner. I efteråret vandt Jonathan Frantzen National Book-prisen med samtidsromanen, 'The Corrections' (anmeldt i Politiken Bøger 8.12.), og nu er Richard Russos 'Empire Falls' netop blevet udnævnt som årets Pulitzerprisvinder.

Begge romaner kan læses som en slags nekrologer over landet, der blev bygget på drømmen om den enkeltes ret til at forme sit eget liv.

Derudover har de to prisvindere imidlertid ikke meget til fælles. Frantzens dystre USA har hos Russo fået et lidt mildere udtryk, som henter sin inspiration fra traditionen. Det er F. Scott Fitzgeralds dictum, at der i det amerikanske liv ikke er nogen 'anden akt', som runger gennem næsten hver eneste af bogens linjer i historien om den lille by, Empire Falls.

Handlingen i denne historie kan ikke refereres til fulde, dertil er den alt for indviklet. Ud over hovedpersonen, Miles Roby, tæller bogen et uhørt antal af bipersoner, der alle kommer til deres fulde ret i Russos fint penslede portræt af en by, historien ellers har forbigået.

Siden lukningen af byens industri i starten af 1970'erne er Empire Falls blevet en ubetydelig plet i det nordøstlige hjørne af det amerikanske landkort. I Russos bog bliver denne ubetydelighed imidlertid til en guldgrube af historier om tragiske og komiske skæbner, der befinder sig på den ene eller den anden side af deres livs første (og sidste) akt.


Omdrejningspunktet er Miles Robys diner, The Empire Grill, som han bestyrer for byens rige enke, mrs. Whiting. Her kommer alle byens indbyggere, unge som gamle, inklusive Miles' 'vordende ekskone', Janine, og hendes tilkomne, Walt.

Hvor Miles for længst har resigneret og accepteret sin skæbne som bestyrer af burgere snarere end bøger, har Janine brudt sit livs onde cirkel, smidt 30 kilo og blevet aerobicinstruktør i en alder af 42.

Nu insisterer hun på at få endnu en chance her i livet til at nyde de glæder, som hendes ægteskab med Miles har afholdt hende fra, hvilket for Janine hovedsageligt vil sige et liv med g-punkts-orgasmer.

Og det ser umiddelbart ud til, at Janine har skudt papegøjen. Som ejer af byens eneste helsestudie og med sine spillende muskler under den solbrune hud ligner Walt en fremtidens mand.

Det varer dog ikke længe, før det afsløres, at Walt faktisk hører fortiden til. Da Janine finder hans dåbsattest, viser det sig nemlig, at Walt er ca. 20 ældre end de 'nogle-og-fyrre', han har løjet sig til, og Janine ser sin fremtid i orgasmens tegn ryge i vasken.

Men det er ikke kun Walt, som hører fortiden til, og det er ikke kun Janines 'projekt anden akt', som er dødfødt fra starten. Alle bogens personer er på den ene eller den anden måde formet af deres fortid, og deres kranke skæbner afslører den amerikanske drøm som illusion.


Dette budskab skæres ud i pap for læseren i og med bogens pro- og epilog, som i kursiv fortæller historien om industrimagnaten Elijah Whiting, hvis imperium vokser sig stærkere over generationer af handlekraftige mænd, indtil familiens sidste drengebarn, den skrøbelige Charlie, skyder sig en kugle for panden for at fordrive fortidens synder.

Tilbage sidder Charlies enke og nynner med på Fitzgeralds sidste sætning fra 'Den store Gatsby' - dén om bådene, som sejler imod strømmen og uafladeligt strander på fortiden - som kommentar ikke bare til hendes egen, men til hele Empire Falls' skæbne.

Og så vender de alligevel til sidst, bådene. For på trods af den tragedie, som på dramatisk vis sætter et punktum for Russos fortælling om det moderne Amerika, sidder læseren alligevel tilbage med en fornemmelse af, at Miles og Empire Falls nok får deres anden akt i historien. Også på dén måde adskiller årets Pulitzerprisvinder sig fra Frantzens nedtælling over USA.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu