Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
burgerbar. Bogens forside slår stemningen an med et maleri fra en  klassisk amerikansk diner (udsnit). Illustration: Pam Ingalls/Corbis

burgerbar. Bogens forside slår stemningen an med et maleri fra en klassisk amerikansk diner (udsnit). Illustration: Pam Ingalls/Corbis

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pulitzervinder er en saftig sag

Richard Russos kleppert af en roman ’Empire Falls’ udkommer med en del års forsinkelse.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Titlen ’Empire Falls’ er næsten lidt for tyk.

Byen Empire betyder Imperium og Empire Falls kan således både læses som ’Imperiet falder’ og byen ’Empire ved vandfaldene’. Og så kan man nok regne ud, at Richard Russos roman er et klassisk amerikanske genrestykke.

Romanen om det amerikanske samfund skildret som et tværsnit ned igennem den lille provinsbys mikrokosmos.

Så det kommer ikke som nogen overraskelse, at ’Empire Falls’ er en både gennemført og genrebevidst amerikansk kleppertroman skåret i ét solidt stykke.

At den ligefrem kunne få Pulitzerprisen i 2001 på disse helt basale kvaliteter, er faktisk lidt mere overraskende.

Hvis man sammenligner med beslægtede bud på at levere den store amerikanske roman, synes jeg ikke, at Richard Russo har den stilistiske egenart eller kommer det spadestik dybere, som karakteriserer f.eks. Don DeLillos ’Underverden’, Marilynne Robinsons ’Hus og hjem’ eller Richard Fords Frank Bascombe-trilogi.

Som en komisk-realistisk sitcom ’Empire Falls’ minder derimod ikke så lidt om Ethan Canins saga ’Amerika Amerika’ om klassesamfundet USA fra 2008.

Russo har ikke Canins politiske overbygning, men er til gengæld mere sprælsk og vital i sine personkarakteristikker.

Richard Russo kan nemlig noget, som gør det til en ublandet fornøjelse at gå om bord i tyksakken ’Empire Falls’. Russo kan skabe personer, som lever og ånder og handler, så man tror på det hvert eneste øjeblik, de agerer i fortællingen.

Russo overdriver sjældent dramatikken, men sammenlignet med Richard Fords romaner er Russos sociale relationer som at sætte sig til rette og råhygge foran en komisk-realistisk sitcom.

Menneskelig underholdning
Ford stikker dybt, men kan ærlig talt også trække store veksler på tålmodigheden, når Frank Bascombe bevæger sig ud på ejendomsmæglervirksomhedens overdrev.

Russo er i ’Empire Falls’ derimod aldrig hel- eller halvkedelig. Det er menneskeklog underholdning fra første til sidste side.

Richard Russos personer lever så overbevisende midt i deres moralske dilemmaer, at man nok roligt kan gå ud fra, at Flaubert fylder en del på reolerne i det Russoske hjem.

Opstillingen af indbyggerne i den lille kriseramte by i Maine kan umiddelbart godt virke en smule skematisk. Det kan virke selvmodsigende, når man forfægter tilfældigheden som tilværelsesprincip i en roman konstrueret så sindrigt som et urværk.

Konen stak af med Sølvræven
I centrum står den vægelsindede Miles Roby.

En sagtmodig mand, som i en kort periode snusede til en videregående uddannelse, men nu i mange år har tjent til brødet og burgeren som bestyrer af dineren Empire Grill.

Det gør han sammen med sin enarmede bror, David, og den barmfagre servitrice Charlene. Miles er for flink, og det er dybest set grunden til, at Janine er skredet fra ham for at gifte sig med Sølvræven. Den selvglade indehaver af det lokale fitnesscenter.

Miles ejer ikke Empire Grill. Det gør Francine Whiting. Whitingfamilien har i generationer ejet det meste af Empire Falls, men når den benhårde fru Whiting gør særlige ejerkrav gældende over for Miles, skyldes det ikke kun, at hendes handikappede datter, Cindy, altid har haft et blødt punkt for ham.

Lun ironi og social tragedie
Empire Falls er en lille by med mange store hemmeligheder, opdager man i løbet af disse 550 sider.

Tekstilfabrikken har altid været byens bankende, barske hjerte. Nu er den lukket. Vil byen langsomt lukke ned sammen med den, eller vil noget nyt og trendy opstå? De gamle og midaldrende har svært ved ikke at leve videre i traditionelle konflikter og magtrelationer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Miles’ datter Tick og de andre unge har nok at gøre med at overleve i high school-tilværelsens ubarmhjertige hakkeorden.

Omkring disse personer og temaer udfoldes Empire Falls’ persongalleri med troværdig farverigdom og sans for at skabe dramatik, der formår at udfolde komplekse relationer i en fortællingens enkelhed og med et omhyggeligt doseret forhold mellem lun ironi og social tragedie.

En prægtig læseoplevelse

Romanens mest sprælske figur er Miles’ gamle far, Max. Drukkenbolt, lurendrejer og absolut skruppelløs fallent i faderrollen. Alligevel er han med sit livs ’Og hva’ så?’-filosofi måske alligevel manden med nøglen, hvis Miles en dag skal undslippe sin fastlåste situation.

Fortælleteknisk er det hele så knagende godt gjort, at det er let at forstå, hvorfor ’Empire Falls’ blev lavet som mini-tv-serie med bl.a. Ed Harris, Helen Hunt og Philip Seymour Hoffman i hovedrollerne.

’Empire Falls’ er med sit levende persongalleri så afgjort det, man på forbrugerorienteret anmeldersprog må kalde en prægtig læseoplevelse. Men som sagt synes jeg også med det forbehold, at det dybere spadestik, det som ville kunne løfte ’Empire Falls’ op fra god bog til stor litteratur, mangler.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden