0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alt for rummeligt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad er den gode bog? spørger Erwin Neutsky-Wulff og svarer fluks: »Jeg ved ikke nogen bedre definition, end at det er den, der siger det modsatte af alle andre, og gør det med overbevisning. Meget behageligt kan denne type bøger være i et meget lille katalog«.

En enkel opskrift, om end lidt højrøvet, når den anføres i forordet til den talendes egen roman. Og da 'det modsatte af alle andre' jo kan blive ret omfangsrigt at udtrykke, fylder endnu en 'god bog' i dette tilfælde betydeligt mere end det 'meget lille katalog', der kan rumme de få titler af slagsen.

I hvert fald fejrer Neutzsky-Wulff sine 30 år som forfatter (debut 1971 med romanen 'Dialog') ved at udgive en haveflise af en roman, der efter opskriften vender verden på hovedet. Alligevel ikke nogen god bog. 'Definitionen's' omvendte sætning gælder jo ikke.



Hvad gør han da? De knapt 500 store sider med hver to tekstspalter udelukker jo ikke i sig selv, at det kunne blive godt.

Formatet muliggør endda 50 store illustrationer i dreven svulstig, sort-hvid tegneseriestil, som lover målbevidst dårlig smag - slet ikke det værste, man har.

Rasmus Modsat-metoden er jo heller ikke i sig selv en garanti mod kvalitet.

Her kombineres f.eks., om end uden indlysende kunstnerisk nødvendighed, en modstand mod erotisk mainstream - i form af en klunkestilsfortælling om den påstået nutidige SM-slavinde Adele - med et op og ned-vendt fysisk verdensbillede, udfoldet i en fremtids-rumopera med indlagte sokratiske spørgsmål og ditto belæringer, hvor f.eks. vor perspektiviske erkendelse af rum (jvf. titlen) står på hovedet sådan her:

»Som han vandrede ud mod horisonten, kunne man se ham blive større«.

Men den slags potentielt interessante angreb på al bekvemmelig konvention er desværre dels kombineret efter en helt privatmystifistisk 'logik', hvori også indflettes tråde fra et beskyttelsesrum og et spøgelseshus; rummeligt, alt for rummeligt.

Dels serveret i en ulidelig vekslen mellem pseudo-naturfilosofisk og blot prætentiøs, altmodisch og salvelsesfuldt selvfed stil, en ufrivillig pastiche på forrige århundredes tonefald og blottet for den bevidste pastiches forsonende træk af selvironi.


Ligesom læseligheden typografisk er vanskeliggjort ved indlagte 'citater' i kursiv eller gotisk skrift, er dele af disse passager formet som rimede vers i stribevis, 'digte' ville være for meget sagt:

»Lystent og vantro ned jeg så/ med angstens sved på panden:/ Jeg var i håndjern, nøglen lå/ i lommen på en anden!«

Der skal nok være et publikum til dette overbud af halvstuderede krukkerier, og glimtvis aner man da også forfatterens selverkendelse:

»Hvad ved jeg om verden,/ forvirret og blind,/ så gådefuld er den/ som menneskesind«.

Hvad var det nu, man skulle - »sige det modsatte af alle andre?«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce