Trods den mildest talt uheldsvangre oversættelseskæde (fra japansk til engelsk til dansk) er der en sarthed over 'Blink blink', der kun kan sidestilles med den første berøring mellem erfarne, men usikre elskende. Det siger meget om romanens skrøbelige, men umiskendelige styrke. Romanens to hovedpersoner Mutsuki og Shoko er gift. Men Shoko er lettere alkoholiseret og tæt på bindegal, mens Mutsuki er bøsse og reelt afsat til sit livs mandlige kærlighed, Kon. Asiatisk særpræg Der er tale om et setup, der selv efter vestlig standard ville kunne afstedkomme et løftet øjenbryn eller to. Efter japansk målestok er der tale om en konstellation, der er mildest talt uforståelig, hvilket familien og vennerne til det unge par viser i deres reaktioner. 'Blink blink' er skrevet til det asiatiske marked, hvor den blev en overvældende succes. Men man behøver ikke være født og opvokset i Tokyo for at fatte, hvilken kamp det er for de to hovedpersoner at få fred til at være glade for det liv, de nu engang har fået bygget op. Svaret blafrer i vinden Især er romanen læseværdig for sin sarte skildring af den dybe kærlighed, der på trods af næsten - alt - opstår mellem ægtefællerne. Med en sætning hist og pist, lykkes det Kaori Ekuni fuldt ud at beskrive, hvor grundlæggende og ægte hengivenheden mellem de to er. Men det fysiske mangler, og her dukker romanens eneste alvorlige svaghed op: Ægtemanden får udlevet sin seksualitet med sin mandlige elskede. Men hvad med konen? Kan hun virkelig i længden klare sig med kærlighed og sake alene? Det spørgsmål forbliver ubesvaret. Det kræver vilje og et åbent sind at spotte 'Blink blink's raffinementer. Måske man kunne have nøjedes med ører i normal størrelse, hvis romanen var blevet oversat direkte fra japansk til dansk i stedet for som nu fra japansk, over engelsk til dansk. Svaret blafrer - ligesom ens ører - i vinden.