Sandheden siges som bekendt at afhænge af øjnene, der ser. Men ikke alle øjne ser lige godt, og ikke alle sandheder er lige sande, selv om det vistnok er moderne at mene det, og selv om en god fortæller somme tider kan få det til at se sådan ud. Iain Pears er ikke bare en god fortæller, han er fremragende, og 'Vejskiltets modbevis' - som er en af de absolut bedste historiske romaner, jeg kan huske at have læst - er en raffineret og i tilgift særdeles underholdende studie i, hvordan forskellige iagttageres forventninger, håb og interesser kan føre dem til vidt forskellige fortolkninger af de samme begivenheder. Uden at deres fortolkninger dog af den grund er lige sande. 'Vejskiltets modbevis' er fire romaner i én, sådan at forstå, at de samme hændelser - en veneziansk købmandssøns ophold i Oxford i året 1663, lægevidenskabelige eksperimenter, et giftmord, henrettelsen af en ung pige og meget mere - skildres af fire forskellige jegfortællere, som én efter én supplerer, men også på afgørende punkter dementerer, hinandens historier, indtil den fjerde og sidste lader brikkerne falde på plads.
Generøs fortælling
Lyt til artiklen
