Jubilaren er et dumt svin, den døde var et røvhul. Avisen (men hvilken avis?) vil have de nøgne, usminkede omtaler. Tiden er til det! Intet er helligt! Skulle nogen finde på at anlægge sag, er det kun ekstra reklame. Denne nyskabelse skyldes en fejltagelse, hvad vi straks får at vide i Lars Kjædegaards nye roman 'Nekrolog'. Bladet har ansat Allan Hauch til at skrive nekrologer og jubilæumsomtaler, og da han er et skikkeligt menneske, gør han det også skikkeligt. Men for at varme op skriver han først en kladde eller parallel-nekrolog, der er godt fyldt med giftigheder, helt skikkelig kan han altså ikke være. Derefter skriver han den 'rigtige' nekrolog, hvor det slemme er luget bort. Man taler jo ikke ondt om de døde. I en sen nattetime, ved et sort uheld, kommer han til at trykke på en forkert computerknap, og den 'forkerte' nekrolog ryger i bladet. Skandale og ophidselse, vil bladet være nødt til at fyre Allan og komme med en offentlig undskyldning? Tværtimod, siger chefredaktør Karling, nekrologer osv. er røvsygt, respektfuldt, uærligt stof, et fortidslevn. Folk vil have ærlighed! Så Allan sættes til at skrive skrappe nekrologer og skrappe fødselsdagshilsner, avisens oplag stiger, han kommer i tv og får et sagsanlæg, til bladets store glæde. Allan er en succes. Hvor længe kan han holde til presset? Chefredaktør Karling har udarbejdet en klemme på ham.
For avisen er intet helligt
Lyt til artiklen
