0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For avisen er intet helligt

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jubilaren er et dumt svin, den døde var et røvhul. Avisen (men hvilken avis?) vil have de nøgne, usminkede omtaler. Tiden er til det! Intet er helligt! Skulle nogen finde på at anlægge sag, er det kun ekstra reklame.

Denne nyskabelse skyldes en fejltagelse, hvad vi straks får at vide i Lars Kjædegaards nye roman 'Nekrolog'. Bladet har ansat Allan Hauch til at skrive nekrologer og jubilæumsomtaler, og da han er et skikkeligt menneske, gør han det også skikkeligt.

Men for at varme op skriver han først en kladde eller parallel-nekrolog, der er godt fyldt med giftigheder, helt skikkelig kan han altså ikke være. Derefter skriver han den 'rigtige' nekrolog, hvor det slemme er luget bort. Man taler jo ikke ondt om de døde.

I en sen nattetime, ved et sort uheld, kommer han til at trykke på en forkert computerknap, og den 'forkerte' nekrolog ryger i bladet. Skandale og ophidselse, vil bladet være nødt til at fyre Allan og komme med en offentlig undskyldning? Tværtimod, siger chefredaktør Karling, nekrologer osv. er røvsygt, respektfuldt, uærligt stof, et fortidslevn. Folk vil have ærlighed!

Så Allan sættes til at skrive skrappe nekrologer og skrappe fødselsdagshilsner, avisens oplag stiger, han kommer i tv og får et sagsanlæg, til bladets store glæde. Allan er en succes. Hvor længe kan han holde til presset? Chefredaktør Karling har udarbejdet en klemme på ham.


Så Allan har det ikke godt. To grunde til gør det værre. Hans hus er brændt ned, hans kæreste Gitte er forsvundet under en ferietur. Er hun omkommet, myrdet eller er hun bare stukket af? Det er to år siden. Men på Allans computer dukker hilsner op til hende. Er en morder eller en kæreste på spil?

Allan er i tv-duel med et af sine ofre. »Nu kræver udviklingen altså forråelse«, siger hun, »og I har fået den geniale idé at være rå over for de døde. For at tjene penge. Men jeg mener altså, at I har overskredet nogle grænser, og at det betyder, at I er ved at blive til noget, der kan betegnes som en særlig udspekuleret udgave af Ekstra Bladet... I taler til de samme elementer som Ekstra Bladet, når det er værst: den laveste fællesnævner og den indre svinehund. At I gør det - som lødig, traditionsrig avis - gør det i mine øjne bare mere hyklerisk«.

Allans blad er således ikke Ekstra Bladet. Så Politiken da? Eller bare en eller anden, ikke-eksisterende avis? Hans blads idé er dødssyg og næppe til at føre ud i virkeligheden. Det gør Lars Kjædegaards satire over medierne noget svævende og utroværdig.

Han plejer at skrive 'spændingsromaner'. Den sidste var den meget fremragende 'Som man råber'.

'Nekrolog' er bestemt ingen spændingsroman. Den falder i episoder, fortaber sig i småideer, mangler et gennemført episk sus. Men det meste i den er da begavet læsning, og ideen med de onde nekrologer er ganske dragende. Jeg kunne godt tænke mig at skrive nogle.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce