Kommunikationsfaget gennemløber i disse år en bemærkelsesværdig udvikling. For ti år siden knap nok et fag, men snarere et vejkryds af buzzwords. I dag en ledelsesdisciplin i direktionslokalerne på linje med finans, salg og organisationsudvikling. At kommunikationsfaget sine steder stadig opfattes lige så overfladisk som altid – herunder i mediernes evindelige fokusering på fænomenet spin – skal man ikke lade sig narre af. I langt de fleste private og offentlige organisationer er kommunikationen i dag integreret i forretningen, og nøgleordet er strategisk kommunikation i forhold til f.eks. medarbejdere, investorer og medier. LÆS OGSÅBedøm din chef på evnen til at vise vej En dominerende person i den danske udvikling er konsulenten Jesper Højbjerg. Højbjerg skrev for mere end tyve år siden den første egentlige danske lærebog om pr og information, og han har siden opbygget noget nær et forretningsimperium med virksomhedsnavnet Advice i centrum for ydelser inden for forskning, kommunikation og branding. Ingen leflen Højbjerg gør status over både et samfund og et fag i forandring, og det er der kommet en på alle måder begavet bog ud af. Pletvis lidt uforløst, det vender vi tilbage til. I sin gennemgang af de samfundsforandringer, der har skabt det moderne kommunikationsfag, er Højbjerg suveræn. Bevægelsen fra det stabile samfund med trofaste kunder og medarbejdere til et netværkssamfund af utålmodige og kritiske interessenter, er velbeskrevet og relevant. Overbevisende er også Højbjergs beskrivelse af kommunikationsfagets værktøjer. Bogen har et fokus på tre hovedfelter – marked, samfund og organisation – der sagtens kan læses og studeres selvstændigt.

Ledelse af højtuddannede kræver omhu Et gennemgående perspektiv er sondringen mellem tre kommunikationstyper, der har rod i hver sin samfundsepoke: propagandaen (der handler om at overbevise), målrettet kommunikation (der bygger på analyser og viden) og den moderne netværksdialog (der bygger på relationer mellem de mange interessenter).