Vidensintensive virksomheder er i relativt ubemærkethed blevet en helt central dynamo for den danske velfærdsøkonomi.
Den globale pris på arbejdskraft har ført til outsourcing af ufaglærte job i produktionsindustrien – og i dag siger forskere, politikere og virksomhedsledere samstemmende, at Danmark skal vinde på intelligens, design, analyse, kompetence og innovation. Men hvordan kan man så definere vidensintensive virksomheder? Her vil vi hævde, at andelen af højtuddannede – de professionelle – er afgørende for klassifikationen. Og at både den private og offentlige sektor skal medregnes som vidensintensive: 1. Der er de klassiske rådgivningsbrancher – konsulenter, advokater, revisorer, ingeniører, arkitekter, reklame og kommunikation, it. 2. Der er de interne rådgivnings- og stabsfunktioner i private og offentlige virksomheder: kommunikation, uddannelse, salg, forskning, intern revision, human resource. 3. Og så er der de mange virksomheder i privat og offentlig sektor (samt den tredje organisationssektor), hvor andelen af professionelle er relativt høj, og hvor de professionelle har central betydning for virksomhedens succes. Det kan være medico-branchen, finanssektoren, ministerier, hospitaler, universiteter. Alene virksomheder i gruppe 1 – rådgivningsbranchen – er vokset betydeligt de seneste år og er nu den tredjestørste branche i Danmark! Kun landbrug og skibsfart er målt på omsætning større end rådgivningsbranchen, der er vokset 56 pct. fra 2003 til 2008 og nu omsætter for 150 mia. kr. Det er alle vist ikke klar over. Professionelle stiller krav Hertil skal lægges den værdiskabelse, som rådgivningsvirksomheder skaber blandt kunderne.
