Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

NIVEAU. Det er gået vel stærkt med at få ’Den skaldede detektiv’ over rampen. Og Anna Grue holder ikke sit eget niveau. Foto: Jesper Egholm

NIVEAU. Det er gået vel stærkt med at få ’Den skaldede detektiv’ over rampen. Og Anna Grue holder ikke sit eget niveau. Foto: Jesper Egholm

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Krimi-dronning bør skrue ned for tempoet

Anna Gruehar svært ved at holde niveauet i fjerde krimi om detektiven Dan Sommerdahl.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den skaldede detektiv Dan Sommerdahl er ude i et par voldsomme historier i Anna Grues fjerde krimi om detektiven fra den fiktive by Christianssund. Grue plejer at have en heldig hånd med sine krimier, men denne gang har hun skruet en lettere fortænkt historie sammen om en velstillet families tragiske tab af to af deres tre børn.

Den største søn lider en dramatisk død med et tog involveret og tilsyneladende for egen hånd, da han er 16 år og 27 dage. Hændelsen gentager sig to år efter, da familiens datter tager en overdosis kokain, præcis alderssvarende med broderen på hans dødsdag: 16 år og 27 dage.

Da familiens yngste søn nu nærmer sig denne skæbnesvangre alder, frygter forældrene for hans liv. For var det aldersmæssige sammenfald mellem de to selvmord tilfældigt, som politiet siger? Eller var det i virkeligheden mord? Det hyrer forældrene Dan Sommerdahl til at rede ud.

Regelmæssig sex i København
Dan selv har startet et nyt liv, siden vi forlod ham i ’Kunsten at dø’. Hans head-over-heels forelskelse i den feterede, og noget yngre skuespillerinde Kirstine Nyland har kostet ham ægteskabet. Så nu residerer han solo i en lejlighed med udsigt over fjorden og adgang til regelmæssig sex i København, hvor Kirstine er klar til hele familiepakken.

Men Dan er ikke glad. Og desværre har Kirstines stalker Mogens lagt sig imellem dem som et evigt konflikttema med sin ihærdige registrering af parrets mindste suk og støn. Kirstine betragter stalkeren som sin maskot, mens Dan helst så ham død og begravet, indtil manden faktisk findes myrdet i skoven ikke langt fra Dans mors bopæl.

Endnu en sag for den skaldede detektiv at rode i, og han er ikke sen til at ane visse sammenhænge mellem familietragedien og stalkermordet.

Overspændt afslutning
Jeg har tidligere været ret begejstret for Grues historier om Dan Sommerdahl. Men selv en dreven skriverotte kan ramme muren, når produktionsfeberen stiger. Næsten som en naturlov ser vi det hos nordens krimiforfattere, at de begynder at slingre og har svært ved at holde niveauet, når serien partout skal udvides med en udgivelse om året.

Det gælder også for Grues fjerde Sommerdahl-krimi. Og det tror sgu da fanden. Litteratur tager tid. Både at skrive og at læse!

Basalt set er der egentlig gode takter i begge Grues mordhistorier. De pirrer ens nysgerrighed, og man fatter skam sympati for flere af personerne. Men set i sin helhed kringler historierne sig frem mod en for overspændt afslutning med flere hovsa-sving undervejs og for meget krølfedt omkring sig på vejen.

Skru ned for produktionstempoet
For min skyld kan Grue godt droppe al den hundesnak. Det keder, når man selv har kat og for længst har fattet, hvad kærligheden til hunde skal afspejle i Dan Sommerdahls personlighed. Dertil kommer en mængde slåfejl og ord, der mangler i sætningerne. Det er gået vel stærkt at få den udgivelse over rampen.

Med tillid til, at Anna Grue har det i sig, vil det fromme håb fra undertegnede være, at hun skruer ned for produktionstempoet, tænker sig om, strammer op og finder tilbage til de virkeligt vedkommende og begavede historier, virkeligheden er fuld af.

Mere end nogensinde er der brug for, at krimigenren øger ambitionsniveauet. Ikke mindst, hvis den vil overleve på længere sigt.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden