Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIKKELSEN JOHAN
Foto: MIKKELSEN JOHAN

Der er mange typiske Peter Laugesen-digte i hans nye bog. Arkiv

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Laugesen har hunden i snor i ny digtsamling

Henkastede og dog energiske digte fra Peter Laugesens værksted.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et særligt tonefald, hverdagsagtigt, henkastet, for guds skyld ingen patos, men gerne et par flotte billedsammenstød – så har man det typiske Peter Laugesen-digt.

Der er mange af slagsen i den ny, lidt henkastede bog.

Somme tider meget henkastet. »Døde billeder/ står som en kegle af støv/ ud af skærmens mund«. Længere er den ikke. En tv-anmeldelse? Eller et billedudfald.

Så er der mere energi i et andet, næsten lige så kort digt, hvor en lygtepæl står »sort & våd/ op af græsset/ – en søslange/ af jern«. Her er der spænding mellem det ranke i observationen og det snoede i billedet, lygtepælen som søslange.

Hunden træder hjælpsomt til
Bedre er Laugesen, når han trækker billederne lidt længere ud. Her træder hunden hjælpsomt til.

’Gamle Gumle’ leder poeten ad den sædvanlige sti til et usædvanligt syn: efterårets nedbrydning af naturen som en fodboldkamp: »Visne blade/ kanonerer agern/ højt over alle mål«.

LÆS VIDERE

Der lyder trommer fra »udeholdets fans«. Og så kommer holdopstillingen: »Det er de gule/ og de røde der spiller –/ de grønne er rykket ned«. En udmærket korrektion til Grundtvigs forestilling om, at skoven falmer om efteråret.

Vel gør den ej, der er vildt spraglede blade trindt om land.

Lader værdierne komme til orde gennem ting

Der er et særligt spor til jazzen, her brugt til at lægge distance til rindalisterne med. Poeten tager sine læsebriller på og hører Charlie Parker.

Men aldrig så snart har han lagt pladen på, før han i stedet for hører »små kontorfolk«, der tænker »små tanker«, mens hjorten brøler fra »dyrekanalen på væggen hen over aftenkaffen på sofabordet«.

ANMELDELSE

Ja, ja, hvis det morer ham. Mig morer han mere med titeldigtet. Her er, igen med venlig bistand fra hunden, alt det bedste, den mand kan, ikke kun små etuder fra værkstedet.

»De sagde/ hans hund/ havde lopper«. Det bliver manden og hunden edderspændt rasende over. Det fine ved digtet er, at det står der ikke, hverken ’edderspændt’ eller ’rasende’.

Laugesen bruger ikke værdiord, han lader værdierne komme til orde gennem ting, når han er bedst. Manden i digtet sætter sig på en bunke fliser med hunden i snor.

Så går det løs, garageporte dundrer, sand fyger. Og det hele ender sådan: »Næste dag/ var der en klit/ hvor der før lå/ et badehotel«. Sådan et digt er hele bogen værd.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden