0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ensomhedens poetik

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sent på efteråret 1902 henvendte Franz Xaver Kappus sig til digteren Rainer Maria Rilke for at få gode råd om sine spæde digteriske forsøg; efter et par måneder svarede Rilke, og fra 1903 til 1908 fandt en brevveksling sted. Mange år senere, efter Rilkes død, udgav Kappus ti af Rilkes breve fra denne periode; de er nu kendt under titlen 'Breve til en ung digter'.

I brevene skriver Rilke med lidenskabelig alvor om digtergerningen. Han råder Kappus til at ignorere al ydre anerkendelse og i stedet se ind i sig selv: »Gå ind i Dem selv. Udforsk den grund der byder Dem at skrive. (...) Spørg Dem selv i Deres stilleste nattetime: jeg absolut skrive? (...) Hvis De kan møde dette alvorlige spørgsmål med et stærkt og enkelt » jeg må«, så byg Deres liv efter denne nødvendighed.«

Denne indre nødvendighed er forudsætningen for et vellykket værk, og det der kræves for at man virkelig kan trænge ind til sit indre og, siden hen, ud i omgivelserne, er ensomhed og tålmodighed. Om disse tre begreber kredser brevene til Kappus; de handler ikke særlig konkret om hvordan man skal skrive, men snarere om hvordan man skal leve (for at kunne skrive). Liv og kunst, poesi og eksistens, fremtræder her som intimt forbundne størrelser.


Brevene til Kappus har før været tilgængelige på dansk, men udgives nu sammen med tre beslægtede prosastykker der ikke tidligere har været oversat, nemlig 'Om digteren', 'Om den unge digter' og 'Den unge arbejders brev'.

'Om digteren' er en fascinerende lignelse der beskriver digteren som en slags troldmand der sidder i stævnen af en robåd: »Fartøjets fremdrift og styrken af det der kom os i møde udlignedes til stadighed i ham - fra tid til anden samlede der sig et overskud: så sang han. Skibet magtede modstanden; men han, troldmanden, forvandlede Det der ikke kunne magtes til en række af lange svævende toner.«

'Om den unge digter' beskriver det digteriske talent som en urkraft der besætter og overvælder udvalgte sjæle. Og 'Den unge arbejders brev' er et fingeret brev til en vis hr. V om digtekunsten og Gud; brevet rummer en skarp kritik af kristendommen og dens opfattelse af kønslivet som syndigt - for Rilke er det tværtimod det reneste af alt, og i brevene til Kappus beskriver han ligefrem skabelsen (og nydelsen) af kunst som nært beslægtet med legemlig vellyst.

Rilkes breve og prosa er ikke bare intellektuelt stimulerende, men tillige en sproglig-stilistisk nydelse - også i Karsten Sand Iversens fornemme fordanskning. Bogen er i øvrigt forsynet med et fint opsummerende og reflekterende efterord af Mette Moestrup.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce