Jean Auel var ikke sikker på, at det, hun var uddannet til, var det, hun skule bruge resten af sit liv på. Det var tidligt i februar 1977. Hun havde gjort sin kandidatgrad i virksomhedsledelse færdig og kørte på de sidste dråber af den forlængede juleferie, hun, hendes mand, Ray, og parrets fem børn var i gang med.
LÆS OGSÅ Ayla og Jondalar er blevet bonerte og fantasiforladte
Jean Auel havde svært ved at overskue sin jobsituation. Hun var 40 år, ikke frustreret over det, men klar over, at hun skulle til at finde ud af, hvad hun ville.
I længere tid havde hun gået og tumlet med ideen til en historie, der skulle handle om en mand med en forkrøblet arm, der tager en lille pige til sig. Pigen er væsensforskellig fra den gamle mand, og historien skulle foregå en gang i fortiden.
Et glas vand
»En aften besluttede jeg mig for at forsøge at skrive en novelle om det«, fortæller Jean Auel. Hun sidder i en stol på Londons naturhistoriske museum, 45 millioner bøger senere. Dengang hun fik ideen til serien om ’Jordens børn’, vidste hun ikke, hvad det skulle udvikle sig til.
»Min mand sagde, at jeg skulle komme i seng, men jeg kunne ikke finde ro og sagde, at jeg lige ville forsøge at skrive historien«. Klokken elleve satte hun sig i familiens køkken med papir og kuglepen og begyndte at skrive. Et sted mellem klokken et og to om natten kom det springende punkt. En ting, der kom til at definere Jean Auels liv frem til nu. »Jeg ville have pigen til at hente den gamle mand et glas vand, men kom til at tænke på, om man overhovedet havde glas eller kopper«. Jean Auels øjne lyser af nostalgi. Navne ved et tilfælde Hun lagde kuglepennen fra sig og gik i seng. Dagens efter slog hun op i sit Encyclopedia Britannica for at finde ud af, hvad man drak af før i tiden. Indtil da anede hun ikke noget om de neandertalere og Cro-Magnon-mennesker, der befolkede Europa for omkring 30.000 år siden, og som er hovedpersonerne i hendes seks romaner. Ved et tilfælde faldt hun over navnene i leksikonet og blev fascineret af tanken om, at to konkurrerende menneskelignende arter boede så tæt på hinanden i samme tidsperiode. Hun fandt ud af, hvad man drak af. For eksempel en tætvævet stråkurv. LÆS OGSÅMillioner vil læse hverdagsdrama fra istiden
