Lyt til artiklen
I en af novellerne i Leif Davidsens nye bog, ’Utahs bjerge og andre historier’, er en ung dansk kvinde rejst i fodsporene på sin nyligt afdøde far, Røde Peter, til Cambodja.
Der havde faderen slået sine folder som ung og assisteret De Røde Khmerer med deres sociale eksperiment. Datteren er taget ud til en af massegravene, til en »dødsmark«, som endnu vidner om den svundne tid. Pludselig vader hun rundt i ofrenes knogler, der knaser som æggeskaller: »Hun ville så gerne træde udenom, men det var umuligt«. Det er et makabert billede på historiens ikke særlig subtile tilstedeværelse i Davidsens nye novellesamling – som begivenheder, der nægter at blive fortid, som traumer, der både er fælles og individuelle.
