Man skal ikke tage fejl af 74-årige Mario Vargas Llosa og hans brede smil. Det kommer let, smilet, og det bliver garanteret ikke mindre af, at han får Nobelprisen i Litteratur for 2010 sammen med ti millioner svenske kroner. Men lige bag smilet ligger alvoren altid parat sammen med et glødende temperament. Mario Vargas Llosa er en mand, der tager både livet og litteraturen alvorligt, og man kan nemt få hans blod i kog, hvis man antyder, at litteratur bare er underholdning. Den er meget mere end det, vil han sige. »Det kan være god underholdning, men litteraturen skal også hjælpe folk til at se virkeligheden bag facaden«, sagde den peruanske forfatter, da Politiken i 1996 mødte ham i Frankfurt, hvor han dengang modtog den tyske boghandlerbranches fredspris.
Og den pris var han specielt glad for, sagde han, fordi den netop koblede den litterære virksomhed sammen med det personlige engagement. De store nederlag Man kunne næsten sige, det var en programerklæring for hans eget liv og forfatterskab, for det er afsættet i den virkelige verden, der er brændstof for hans romaner, og selv om romaner jo er fiktion, skal man ikke undervurdere deres forandrende kraft, mener Vargas Llosa.
